Bogen er ikke kun for Kierkegaard-feinschmeckere, er man kommet igennem den første introduktion til Søren Kierkegaard kan man få udbytte af bogen.
I forordet skriver Preben Lilhav, at Kierkegaard selv sagde, at han ikke fremlagde en særlig filosofisk lære eller teori. Kierkegaard var dialektiker, og det han tænkte og mente, udøvede han i praksis. Den måde han levede sit liv på var udtryk for hans lære. Lilhav skriver, at forholdet til Regine Olsen, (forlovelsen og bruddet og det, at Kierkegaard testamenterede hende alt, som om de havde været gift), var Kierkegaards liv, og dermed også hans værk. Efter en kort indledning om dette er der en kronologisk oplistning af de steder i hele forfatterskabet, der henviser til forholdet til Regine. Det er mange, mere end 300 sider. Hele den litterære produktion bliver således betragtet fra en bestemt synsvinkel. Bagest er der et lille afsnit med Regines egne erindringer, litteraturliste og et meget udførligt indeks.
En gennemgang af Kierkegaards liv og virke før forlovelsen er beskrevet i Kierkegaard 1834-1840, 2006 af samme forfatter.
En spændende (gen)introduktion til Kierkegaards forfatterskab set fra en spændende synsvinkel.