Når man ser coveret og læser omtalen på bagsiden af Killer Joe ligner det en thriller, det er ingenlunde tilfældet. Det er rent menneskeligt drama og her er mange tabuemner der normalt forbigås i USA. Det er en ond og voldsom film.
Vi er i Texas, i et udpræget white thrash miljø. Chris har en spillegæld og hyrer lejemorderen/politimanden Joe til at myrde hans mor og få livsforsikringen udbetalt. Joe vil have pengene på forskud og da det ikke er muligt kaster han sin "kærlighed" på Chris' lidt tilbagestående lillesøster Dottie. Her balancerer filmen på grænsen af pædofili! Dottie er dog myndig men hendes tilstand, Joe's (Matthew McConaughey) kynisme, og familiens tilstedeværelse, gør intensiteten ulidelig og frastødende men også grotesk og galgenhumoristisk. Netop dette er instruktør William Friedkins ærinde i en film der adskiller sig kraftigt fra hans kendte Exorcisten og French Connection fra 1970'erne. Killer Joe er oprindeligt et teaterstykke, hvilket ses i form af det enkle miljø og få medvirkende.
Undertegnede har ikke set lignende film, men man vil mindes Killer Joe, når man ser intense, voldsæstetiske dramaer med få medvirkende.
Man glemmer ikke filmen, når den er set. Den handler om tabuer og groteske familierelationer og ligger i grænsefeltet mellem ulidelighed og fascination. Derfor skal den ses.