Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Kina


Beskrivelse


Om udviklingen i Kina, som bevæger sig mod en status som økonomisk sværvægter i det 21. århundrede.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Tage Byrnak (skole)

d. 5. apr. 2019

Bogen fortæller med historiske tilbageblik og hyppige Mao-citater om livet i Maos Kina og om forholdet til omverdenen (Taiwan, Sovjet, USA etc.). Enkeltpersoner (bonden Lu, læreren Foo, skolepigen, kvinden fra floden) kommer til orde. De kan virke overbevisende, men også vel redigerede. Efter læsningen står nogle passager i erindringen (Den lange March, Folkekommunen, Kulturrevolutionen og Mao-ideologiens dybe indflydelse på den enkeltes syn på livet og samfundet), og bogen efterlader indtryk af en menneskehed helt forskellig fra Vestens. - J.B. er ikke hr. Hvemsomhelst, og måske burde man ofre en omslagsside på præsentation, da hans engagement i emnet næppe kendes af de unge, som bogen bl. a. er beregnet for. Hans bog er læseværdig, et vægtigt supplement til den sparsomme litteratur om Kina, og den kan lægge op til værdifulde samtaler i de ældste skoleklasser. Litteraturliste, AV-liste, register.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Jørn E. Albert

d. 19. dec. 2018

Foranlediget af Brede-udstillingen: Kina - riget i midten har Dansk Historielærerforening udsendt dette temahæfte i nært samarbejde med Nationalmuseets Skoletjeneste. Dette har man gjort, ikke mindst fordi man vil pointere at undervisningen i Samtidsorientering nødvendigvis må tage sit udgangspunkt i den historiske baggrund. »Liden den vil forståelsen for de globale samtidsproblemer ikke kunne opnås«. Kina er et slående eksempel herpå. Bortset fra, Salisburys: En amerikaner i Kina, og Anker Uhrnfeldts metodiske håndsrækning: Kina - el undervisningsforløb, der er meget traditionelt opbygget, men som alligevel kan give den famlende og usikre lærer mod til at tage emnet op, er hæftet et resumé af nogle kapitler i Nationalmuseets udstillingsbog: Kina - riget i midten (75.25.45). Det er de samme forfattere, men de har byttet lidt om på emnerne. Det er blevet mere summarisk, men ønsker man en kort indføring i: Kinas historie fra 7.000 f. Kr. til i dag, Folkekommunen og Opdragelse oguddannelse, er hæftet udmærket. Eleverne vil nok i nogle tilfælde foretrække dette hæfte fremfor den store bog. Her er intet register, og man skal ind i håndsrækningen for at finde den suppl. litt. Det er ingen afløser for udstillingsbogen, men et billigt og dog brugbart supplement.


Kristeligt dagblad

d. 16. juli 1973

af

af

Nik. Knattrup

d. 16. juli 1973