Forfatterens grundsyn er, at de bibelske beretninger indeholder en organisk logik, hvis betydning ikke kun gælder Kristi krop, men hele verden. Han mener, at det er forkert at adskille kirken og verden i en religiøs sfære og en verdslig, ofte kaldet den virkelige verden, hvor evangeliets fordringer ikke kan virkeliggøres. Derfor anskuer han bl.a. dåben ikke blot som en religiøs handling, men også som en politisk handling, hvis sande væsen er at dele brød og ejendom med verdens fattige og sultne. På samme radikale måde tolker han fx nadveren, så den har betydning ikke blot for kirken, men for samfundet som helhed. Hans bog handler om forskellige måder (kaldet praktikker) kirken kan blive synlig på i samfundet. De fem praktikker, der beskrives i bogen, kan gøres gældende både i det kirkelige og politiske landskab. Forfatteren tilhørte menonitterne, der ud over at være en gren af døberbevægelsen samtidig er stærke fortalere for pacifisme.