Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Klokkeblomst og den forsvundne skat


Beskrivelse


Billedbog. Klokkeblomst kommer til at ødelægge månestenen i feernes scepter, så Drømmehaven ikke kan lave blåt tryllestøv. Klokkeblomst, Tristan og ildfluen Blus drager derfor ud efter Det fortryllede Spejl fra Incanta.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. okt. 2009

af

af

Pia Boisen Michelsen

d. 23. okt. 2009

Billedbog baseret på den animerede Disney-film af samme navn. For Disney-glade piger fra 4 år.

Feen Klokkeblomst er trådt ud af Peter Pan universet, og har fået hovedrollen i sin helt egen film og dertil hørende bøger, spil, osv. Klokkeblomst skal kreere efterårets månestens-scepter, så feerne i Drømmehaven kan få det eftertragtede blå tryllestøv. Utålmodige Klokkeblomst ødelægger månestenen, og for at redde situationen drager hun ud for at finde et magisk spejl. Den vilde plan vil måske lykkes med lidt hjælp fra vennen Tristan og ildfluen Blus. Ny bog i den omfattende serie Disney fairies, som primært omhandler Klokkeblomst, men også Disney-feer som Rani, Prilla, Vidia, Rose, Mira og Pil. Bogen er skrevet i et flydende talesprog, der til tider virker en smule overgearet. Klokkeblomsts personlighed er inspireret af hendes oprindelige karakter, men er nu tilsat et stænk moderne tween, som ikke altid er lige vellykket. Helsides illustrationer fra animationsfilmen i romantisk fe-stil med klare farver.

Feer er populære hos målgruppen, men der mangler stadig gode billedbøger om emnet. Klokkeblomst fylder meget på markedet, og denne filmbog vil helt sikkert glæde små fans, selvom den ikke er en absolut nødvendighed på hylderne.

Aktuel filmbog, der vil glæde fans af Klokkeblomst. Bogen er ikke er et absolut "must" på billedbogshylderne.