Bogen henvender sig nok til dem, der læser den nye hjemstavnslitteraturbølge. Men da denne bogs tyngde ligger på religionen og især den ortodokse gammeltestamentlige, så må en læser også have interesse/nysgerrighed for denne emnekreds for at få et læseudbytte.
Denne roman er forfatterens store gennembrud, og den gav ham plads på bestsellerlisterne samt en litteraturpris. Den foregår i 1930-50'erne; hovedpersonen, Hans Sievitz, har en hård barndom med fattigdom og bank. Hans forlader hjemmet da moderen dør, og han når at få både en kone, der elsker ham, sit eget gartneri og familie, da religionen for alvor indhenter ham i skikkelse af vækkelsesprædikanter. De rykker langsomt ind i hans liv, og hustruen kæmper forgæves for at beholde ham. Historien er godt fortalt, man får et billede af vilkårene i det hollandske "bibelbælte". Det er også en hjerteskærende skildring af et stakkels menneske, der åbenbart er så traumatiseret, at han kun kender til at lade sig fornedre og misbruge. Det er ikke kun vækkelsesprædikanterne, der nærmest er lige så magtsyge som den rige entrepreneur, der også æder sig ind på Hans' enemærker.
Det er jo vores egne hjemstavnsfortællinger, jeg først kommer til at tænke på, fx Mærkedage og Den ottende bonde.
Ortodoks gammeltestamentlig tro er umiddelbart lidt vanskelig at relatere til, men det er en både anderledes og fascinerende historie.