Et ægtepar holder ferie, sammen med deres lille datter, i en afsidesliggende hytte. Så dukker fire mennesker op. De vil have ægteparret til at gøre noget, for ellers vil Jorden gå under! Thriller, med træk fra gysergenren, specifikt til de mange Shyamalan-fans.
Ægteparret Eric og Andrew er på ferie med deres adoptivdatter Wen. De er i en isoleret hytte der ligger i Pennsylvanias smukke natur. Fire fremmede mennesker der er på en mission trænger ind i hytten. De skal få Eric og Andrew til at vælge én i deres lille familie, som skal ofres og dø, for ellers vil Jorden gå under! Leonard, en stor og venlig mand, er de fires anfører. Der tændes for fjernsynet i hytten og man kan se, at katastrofen truer. Er Jorden ved at gå under? Og hvad gør Eric og Andrew? Og hvor kender de fire fremmed hinanden fra? Og hvilken rolle spiller apokalypsens ryttere? Baseret på Paul G. Tremblays roman The cabin at the end of the world.
En skøn positiv overraskelse. Altså ikke fordi filmen som sådan er skøn eller positiv i sit udtryk. Nej, fordi det er en ret god film fra en svingende instruktørs hånd. Filmen er intens, velspillet og underholdende. På den grumme måde. Det simple plot giver rum til fine etiske overvejelser: Hvad ville vi selv gøre i en lignende situation? Se den - og hvis du ikke gør, går Jorden måske under?.
Andre af Shyalamans film, hvor to af de bedste er SignsUnbreakable og UnbreakableAndre af Shyalamans film, hvor to af de bedste er Signs og .