Udmærket dansk prosadebut med en næsten for oplagt klichepræget ramme: historien om den ensomme, alkoholiserede sportsjournalist, der driver rundt i København med en ubearbejdet depression og jalousi over den kvinde, der er gået fra ham. Magnus, som hovedpersonen og jegfortælleren hedder, ligner nu hverken Jastrau eller Dan Turells navnløse antihelt. Han kunne lige så godt have haft et hvilket som helst andet erhverv, og drømmene om den bortgåede Karens genkomst er lige så uforløste som hans tilfældige engangsknald med de kvinder han støder på i de navngivne barer og som hans selvværd er lavt. Men historien er også momentvis morsom, og Magnus er et ganske træffende om end ikke særligt flatterende og indtrængende mandeportræt, hvor der også indflettes en beskrivelse af et kompliceret far-søn forhold og savnet efter den døde mor, der gør den skvattede Magnus' tilstand og den antydet tragiske udgang meget forklarlig. Koalaens kærlighed er en godt skrevet og medrivende roman, men altså uden at være den helt opsigtsvækkende historie.