Bøger / faglitteratur / erindringer

Kølvandsstriber


Beskrivelse


Om forfatterens år som organist og om begyndelsen af hans forfatter- og radiovirksomhed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Morten Bagger

d. 19. dec. 2018

Efter den pinlige hævnaktion mod nutiden har Bjarnhof i mere fredelig stemning genoptaget arbejdet med sine erindringer, det felt, hvor han som forfatter har ydet sit ypperste. Disse nye erindringer kommer desværre langtfra op på samme litterære niveau som Stjernerne blegner og Det gode lys. Det skyldes dels et mindre nuanceret og udsøgt sprog, dels bogens noget rodede komposition. Første del er nogenlunde kronologisk, men med lidt for stor vægt på ligegyldige minder om berømtheder, som den unge fattige musiker strejfede. Kun skildringerne af Johs. Buchholtz og Mogens Wieth siger noget væsentligt, og afsnittet om Wieth er hentet fra mindebogen om ham og anbragt ret umotiveret her. Anden del af bogen, der kunne have rummet interessante minder fra Bjarnhofs store tid ved radioen, er i stedet ganske spredte episoder skrevet i stil med Anonyme profiler. Bogen slutter dels med et gensyn med gamle Sofie fra blindehjemmet, dels med lidt om et uigennemført forsøg på at lave etbåndinterview med Knut Hamsun efter krigen. Kølvandsstriber bør nok anskaffes, men slet ikke i de ex-tal, som Bjarnhofs ungdomserindringer kom op på.