Koldnål

Parforholdets anatomi. Dunkle digte pakket ind i et drama om to dukker på snor og deres fælles afkom, Koldnål. Til den erfarne digtlæser.

Genrehybrid, der mixer drama og poesi, om en mand og en kvinde, der hænger som dukker på snor i et dukketeater. Indledningsvis tegner en fortællerstemme omridset af en scenografi, men detaljerne står hen i det uvisse: "Ellers en kvinde og en mand, et køkken, en lejlighed (...) et tovtrækkeri af noget der engang var fælles drømme." Dramaet udfolder sig som små digte med korte verslinjer, hvor en stemme beskriver manden og kvindens ulykkelige parforhold, ofte med dramatiske regibemærkninger. Manden og kvinden får tilsammen et afkom, Koldnål, som en stemme anråber direkte undervejs i teksten: "Koldnål / koldnål / Kom nu / frem".

Digtene er let utilnærmelige og metafortunge fx: "angsten / blå og modbydelig / binder dem sammen / i korte øjeblikke / af glas". Det lykkes at bringe drama og poesi sammen og der arbejdes bevidst med dramaets virkemidler. Det er især interessant og morsomt - til trods for den dystre tone - at se to mennesker i et parforhold portrætteret som viljeløse dukker på snor.

Den metafiktive dimension med afkommet Koldnål, som er "tegnet på et stykke udmærket papir", bringer mindelser om Et digtet barn af norske Monica Aasprong. Her er teksten som et barn, der skrives frem af forfatteren og som til sidst (måske) får sit eget liv, som forfatteren mister magten over.

Læs hele vurderingen