Velskrevet og godt fortalt roman, som især handler om generationers forhold til hinanden. Om sammenstød og misforståelser mellem forældre og børn og om den stærke kærlighed mellem bedsteforældre og børnebørn. Desuden tematiserer romanen de ligheder, der trods alle forskelle sniger sig ind i hver generations liv: Angsten for krig og for at miste dem, man elsker, samt sorgen ved svigt og død. Hovedperson er kunstmaleren Claudia, og med hende som udgangspunkt fortæller fem generationer af familien. Den ældste er Claudias mormor Margrethe, der har oplevet 1. verdenskrig, den yngste er barnebarnet Zenia, der lever i skyggen af angst for Irak-krigen og 11. september-katastrofen samtidig med, at hun bærer på en hemmelig smerte, som hun heldigvis når at dele med sin farmor. Fortællersynsvinklen skifter, der springes i tid, og handlingen er nedtonet til fordel for skildringen af personernes tanker og følelser. Alligevel vil en stor del af Grønne grænser-seriens læsere også sætte pris på denne roman, som jo også fortæller om dagligliv og mennesker i Danmark i de seneste hundrede år. Men Bock når også andre målgrupper her, fx læsere af nyere generationsromaner som Marge Piercys Tre kvinder, 2001.