Børnene Noor, Elias, Mie og Johannes deltager i en talentcamp. Da de finder en underlig maskine, kickstartes historien, for Mie og Johannes hopper ind i maskinen, som gør dem 7 år ældre og fører dem til en fremmed planet. Kommer de hjem til jul, og hvad med skurken Viggo V. og de søde rumvæsner "9serne"? For børn fra ca. 7 år og deres voksne.
TV-2's julekalender fra 2021. Julekalenderen blev lavet sammen med Niels Bohr Instituttet som optakt til, at 2022 skulle være til et nationalt videnskabsår. De fire børn Noor, Elias, Mie og Johannes kommer i gruppe sammen under navnet "Kometerne" på talentcampen for naturvidenskab. De får brug for al deres viden og hjælp fra lærerne, da Mie og Johannes ved en fejl ender på Planet 9, og ikke kan finde ud af at komme tilbage til jorden. Den onde videnskabsmand Viggo V. har bygget teleporteringsmaskinen til Planet 9, da han vil udnytte planetens råstoffer til sin mobiltelefonfremstilling. Nu kommer børnene også i kamp mod ham - mon de når det hele inden jul?.
Julekalenderen er et sympatisk projekt, hvor børn skal lære noget om naturvidenskab i hvert afsnit. Den er dog desværre ikke særlig gribende eller underholdende. Den har sine momenter, men er tit ret overspillet og noget kedelig. Titelsangen af Andreas Odbjerg er rigtig god.
TV-2 har lavet andre tematiske julekalendere med større succes: Jul i ValhalJesus & Josefine og Jesus & Josefine. Afsnit 1-8TV-2 har lavet andre tematiske julekalendere med større succes: Jul i Valhal og . Afsnit 1-8.