Ole Høeg har begået endnu et epos med den farverige commissario Amadeo Bergamasco i hovedrollen. Denne gang er scenen en virkelig scene: Roms opera med så megen teatralsk drama i intrigen bagscenen, at man lige akkurat stadig tror på det »ægte italienske«. Personerne i historien repræsenterer de fleste typer, man finder i en opera. Et smykke, katolsk helligdom, er katalysatoren ihistorien. Operaens derangerede femme fatale mener sig udsat for mordtrusler. Anonyme breve og indviklede forhold aktørerne imellem lægges frem for læseren, før tæppefald efter Verdi's Othellointræffer samtidig med det voldsomme dødsfald, der hele tiden var frygtet. Ved hjælp af sin berømte »næse« reder kommissæren naturligvis alle trådene ud. Dette er en krimiintrige efter velkendtmønster, der er indlagt »overraskelser« og »de elskendes forening« på forbilledlig vis. O.H. befinder sig stadig i en bølgedal efter »Terror for åben skærm«, indtil han skriver den næste topscorer,skal O.H. selvfølgelig væreat finde på krimihylderne omend i mere beskedent ex-tal.