Bøger / faglitteratur

Komplet akvarelkursus : en omfattende, letforståelig vejledning i akvarelmaling


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2005

af

af

Jørgen Bartholdy

2005

Efter at have været glemt i århundreder blev akvarelmaleriet genopdaget i det attende århundrede. Det har siden opnået stigende popularitet, og har ikke mindst i de seneste årtier opnået stor udbredelse blandt amatørmalere på alle niveauer. John Raynes øser af sin omfattende viden om emnet, og de der følger hans anvisninger omhyggeligt og som i forvejen har øvet deres tegnefærdigheder vil nå et langt skridt videre i deres stræben. Han indleder med en gennemgang af de forskellige materialer, teknikker og arbejdsformer, og han fortsætter i bogens anden halvdel med at give en række trin for trin eksempler på, hvordan man kan opbygge værker indenfor forskellige genrer. Bogen er selvfølgelig gennemillustreret og kan bruges uden supplerende undervisning. Til gengæld byder den ikke på meget nyt hverken teknisk eller pædagogisk, så den kan få vanskeligt ved at slå igennem indenfor et emneområde, der allerede synes at være overmættet med titler. John Raynes er en øvet lærer og har tidligere udgivet to bøger om tegning på dansk At tegne mennesker (99/20) og Komplet tegnekursus (03/43).