Alex Frank Larsen er journalist ved DR-TV's dokumentargruppe, forfatter til en række bøger og kendt fra TV-udsendelsen om tamilsagen "Blodets bånd". I den nye bog analyseres og kulegraves heletamil-skandalen fra starten i 1987 og frem til oktober 1992. Rapporten udmærker sig ved at tage konkret og menneskeligt udgangspunkt i navngivne tamilske familiers situation både i Danmark ogSri-Lanka i ovennævnte periode. Den grundige og velunderbyggede analyses konklusioner er ikke til at tage fejl af. Der er tale om en dansk Watergate-affære og om et komplot mod det danskefolkestyre, hvor E. Ninn-Hansen gennemtrumfede et lovbrud, hvor embedsmænd i Justitsministeriet administrerede efter parolen 'Javel, hr. minister', hvor flere politikere udviste uhørt foragt forretten, og hvor folketinget og offentligheden blev ført bag lyset. Det indviklede sagsforløb er forbilledligt klart beskrevet med en engageret journalistisk, sarkastisk og letforståelig pen.Tamilsagens videre forløb kan studeresi Mogens Hornslets Beretning om tamilsagen, sammenfatning og retlig vurdering - den såkaldte 'folkeudgave' (1993). Endvidere findes om tamilsagen to bøger afJussi Merklin: Erindringshullet (1991) og Farvel, hr. minister! (1992) begge med næsten samme konklusion som Alex Frank Larsens bog samt E. Ninn-Hansens bog Retfærd - mellem jura og politik (1990).