Film / nonfiktion / dokumentarfilm

Koncentrationslejre


Beskrivelse


Dokumentarfilm der med originale filmklip og fotografier fortæller de overlevende fra koncentrationslejrenes historier. Med interview med den kameramand, der filmede befrielsen af Auschwitz.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. nov. 2010

af

af

Ulrich Breuning

d. 17. nov. 2010

Denne dvd-boks består af meget forskellige dokumentarudsendelser om fire nazistiske koncentrationslejre. Udsendelserne henvender sig med spændende arkivmateriale til et publikum med interesse for 2. verdenskrig. Programmerne og især udsendelsen om Neuengamme har dog også tydeligt pædagogisk sigte. Men man skal i en formidlingssituation gøre opmærksom på, at filmene indeholder meget uhyggelige og ubehagelige billeder.

Fire eksempler på organisation af samt liv og død i de nazistiske udryddelseslejre. Programmet om Auschwitz er interessant ved at bestå af optagelser fra den russiske befrielse af lejren i 1944. Optagelserne er foretaget af krigsfotografen Aleksandr Vorontsov, som selv medvirker som fortæller. Udsendelsen om Bergen-Belsen bygger på engelske optagelser, mens filmen om Neuengamme er en nutidig vandring anno 1999 gennem et fordums landskab af de uhyggeligste forbrydelser. Programmet om Theresienstadt skiller sig lidt ud ved at gennemgå en nazistisk propagandafilm, der fremviser byen som et rart og driftigt mønstersamfund for jøder.

Det dokumentariske hovedværk om koncentrationslejrenes vanvid er Alain Resnais' lavmælte, både grusomme og poetiske Nat og tåge fra 1956. Mesterværket er formet som erindringsrejse, hvor fortidens billeder består af arkivmateriale, som også i små fragmenter genfindes i denne samlings første og anden film.

Der er ikke tale om filmkunst, men om konventionelle, tv-lignende udsendelser, der især kan anbefales som værktøj i en undervisningssituation.