Bogen henvender sig til kulturhistorisk interesserede læsere.
Kongeloven er den eneste europæiske forfatning for enevælden, der kendes. Den bevarede sin fulde gyldighed fra 1665 indtil grundloven af 1849. I bogen gengives Kongeloven dels i en typografisk version dels i en håndskrevet version. Thomæsons håndskrift gengives, fordi det i 1720 blev ét af de sidste håndskrifter, der ved siden af bogtryk, formidlede en tekst rettet mod offentligheden. Det stadig læselige håndskrift satte en slags punktum på en middelalderlig kommunikationsform. Kongeloven blev udsendt af Frederik III, og hans sekretær Peder Schumacher (Griffenfeld), affattede og skrev på egen hånd lovens tekst. Bogen fortæller om Kongelovens fundament, indførelsen af Enevælden, og om dens absolutistiske forbilleder politisk og filosofisk. De gode indledninger og nødvendige kommentarer er skrevet dels af Ditlev Tamm, bl.a. retshistoriker, professor, dr.jur. et phil. og dels af forskningsbibliotekar Jesper Düring Jørgensen, der sammenfatter tilblivelsen af håndskrifterne omkring Kongeloven, fra 1660, via den offentliggjorte lovtekst på kobbertryk, til Thomæson, 1720.
Specielt om Griffenfeld se Sebastian Olden-Jørgensen Griffenfeld : vidunderbarn, statsmand, livstidsfange, 2006.
Det historiske indblik i Kongelovens fundament er spændende, og det er interessant at se denne afslutning på en middelalderlig kommunikationsform. Den smukt udstyrede og veltilrettelagte bog yder Thomæsons kalligrafiske stil fuld retfærdighed. Boghistorikere vil også drage nytte af de 2 essays.