Bøger / skønlitteratur til børn / eventyrlige fortællinger

Kongen har hesteører


Beskrivelse


Billedbog. En konge, der har hesteører, holder sandheden skjult for omverdenen, ved altid at gå med tørklæde. Men hans frisør ved besked og har svært ved at holde på hemmeligheden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. jan. 2003

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 16. jan. 2003

Eventyrbilledbog, der bygger på "vandrehistorien" om kongen med de misdannede ører, som bl.a. kendes fra historien om kong Midas, der fik æselører. Her hører vi om en konge, der er så pinligt berørt over, at han har hesteører, at han skjuler dem. Den eneste, der kender hemmeligheden, er frisøren, der er ved at gå til over at skulle holde på den. Lægen råder ham til at sige sin hemmelighed til jorden og dermed slippe for presset. Som sagt så gjort, men jorden giver hemmeligheden videre til nogle siv, der skåret til som fløjte synger historien ud ved kongens hof. Sandheden kan ikke skjules, og kongen opdager, at han stadig er afholdt trods ørerne, og at det er en lettelse at få sandheden frem. Denne opbyggelige historie om hemmeligheders natur, om at skjule noget, fordi man tror man kender reaktionen, og om forfængelighed er skrevet i et letflydende og godt sprog. Den er illustreret med smukke, farveglade tegninger i stærke farver og med skæve, usædvanlige vinkler, der gør dem levende og spændende. E.M. kender vi fra eventyrbilledbøgerne Regnbuefuglen og Ildens børn (begge 1993), mens ill. kendes fra bl.a. Jeg trænger til noget at æde (2000) og Det prægtige Påfuglepaladspalæ. For billedbogslæsere fra ca. 4 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 16. jan. 2003

af

af

Martin Bjerregaard Jensen (skole)

d. 16. jan. 2003

Det er ikke ørerne, det kommer an på, men det er det, man har mellem dem. Denne evigtgyldige sandhed har fra tidernes morgen haft sin plads i eventyrene, og fra Kong Midas, der fik æselører af Apollon, via næsten alle kulturer frem til vore dage er der skrevet eventyr over samme læst: herskere med misdannede ører. I denne udgave er kongen født med hesteører, og det holder han så godt skjult med et tørklæde, at end ikke dronningen ved det. Det gør kun frisøren, der hver anden måned klipper kongen, og han har fået den besked, at han får hovedet hugget af, hvis han røber det. Men, hemmeligheder vil ud, og frisøren bliver syg af at bære på hemmeligheden. Han må jo ikke fortælle sin hemmelighed til noget menneske, og derfor bliver han af sin læge rådet til at fortælle den til jorden. Han går ud i skoven, graver et hul og råber sin hemmelighed derned. Hvor hullet har været, vokser siv op, og en dag skærer en spillemand en fløjte af et siv. Da han senere skal spille for kongen, røber fløjten hemmeligheden, og efter de skærmydsler, dette nødvendigvis må medføre, er kongen nærmest lettet. Folket hylder ham for hans mod, og han får lavet en krone med huller til hesteørerne. Et godt eventyr til oplæsning og snak med nogle usædvanlige, men gode, tegninger.



Informationer og udgaver