Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Kookaburra. Bind 1 : Planeten Dakoi


Beskrivelse


Tegneserie. Rumhelten Dragan er på jagt efter et gudebarn, hvilket fører ham til den farlige planet Dakoï, hvor skumle rumvæsener lurer bag hvert et hjørne. Meget er på spil.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. apr. 2012

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 10. apr. 2012

Kookaburra er tegneserieramasjang for unge og voksne læsere.

Nu kommer endelig det første bind af Crisses serie Kookaburra. Besynderligt nok valgte forlaget at udgive bind 4 og 5 på dansk, inden de kastede sig over sagaens begyndelse. Det er svært at se meningen med dette, da der i allerhøjeste grad er tale om en fortsat historie. Vi møder rumhelten Dragan, der af endnu uvisse årsager leder efter et såkaldt gudebarn. Her er som i mangen en fantasyhistorie før denne tale om et væsen født til en særlig skæbne med konsekvenser for hele universet. Allerede ved albummets start står den gode helt i ondsindede rumvæsener til halsen, og så går det over stok og sten i en drengerøvsfortælling, der ikke rigtigt matcher den noget højtidelige bagsidetekst. Faktisk forvirrer denne med sin beskrivelse af hele seriens univers mere, end den gør gavn. Det er så som så med dybde og personudvikling, men det er velsagtens heller ikke den type serie, vi har med at gøre. Tegningerne er dynamiske og lidt personlighedsløse og manuskriptet er gedigent uden at være fremragende.

Bind 4 og bind 5 foreligger som nævnt allerede på dansk, og Crisse har derudover stået for serien Atalante. På mange måder befinder Kookaburra sig i samme tradition som science fiction/fantasy-tegneserien Zanfyst fra stjernerne.

Et solidt album, der måske ikke hæver sig gevaldigt over mængden af europæiske albums. Det skal dog nok kunne leve et godt liv på bibliotekets hylder.



Informationer og udgaver