Bøger / faglitteratur / kalorietabeller

Kostguide med kalorietabeller


Beskrivelse


Introduktion til sammensætning af sund hverdagskost og slankekure, tabeller over kalorier, kulhydrater, proteiner, fedt, vitaminer, mineraler og sporstoffer samt oplysning om næringsindhold i mere end 600 fødevarer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. jan. 2005

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 12. jan. 2005

Kostguide som indeholder mange tabeller vekslende med informationsafsnit på prosa. I faktaafsnittene gennemgås baggrunden for et kalorieregnskab og de komplekse forhold mellem kalorier, mad og slankekure. Desuden baggrunden for bogens mange ernæringstabeller, proteinregnskab, trin for trin-vejledning i at beregne kalorieindtag samt en diskussion af fedme og spiseforstyrrelser. Sult/mæthedsbalancen forstyrres af tomme kalorier. Derfor er det vigtigt at få sit kaloriebehov dækket via "kvalitetskalorier" - altså fødevarer med et højt niveau af vitaminer, mineraler og sporstoffer, som også er tabelemner og behandles i faktaafsnit. Bogen er ret informationstæt, hvad der vil tiltale nogle, som gerne selv vil beregne deres kostsammensætning, mens andre vil blive rundtossede af de mange tal og måleenheder. Er man ihærdig nok, vil man dog kunne lære at gennemskue systemerne og have udbytte af at bruge tabellerne enten med henblik på vægttab eller for at leve sundt og holde vægten. Ifølge bagsideteksten anbefales bogen af specialist i human ernæring Per Brændgaard Mikkelsen, men en indlægsseddel afkræfter dette, idet bogen skulle indeholde udokumenterede påstande.