En smal, men dejlig bog om at leve i en fragmenteret tid og om at tilpasse sig en skiftende verden, men alligevel bevare sig selv. Sproget er tæt, i passager næsten poetisk, og kompositionen er stram. Christina Hesselholdt skriver på en modernistisk tradition, men hun lægger sin egen stil, og hun bruger smukke billeder til at beskrive en psyke i indre oprør og slagsmål med sig selv. Hovedpersonen Agnete lever sammen med Steffen i en dansk nutid, og hun består af fem-seks forskellige jegér der stritter i forskellige retninger, men som holdes fast i en ramme af en stærk personlighed. Steffen kører et projekt med at opsøge og beskrive Københavns forskellige statuer, og hans notater lægges ind mellem Agnetes oplevelser af virkeligheden omkring hende. Samtidig har bogen en sidehandling om kong Ludwig af Bayern som i 1800-tallet erklæres sindssyg ligesom sin bror og fratages tronen. De tre handlingstråde væves sammen på fin vis, og bogen er et stykke overbevisende psykologi. Den er i sagens natur indadvendt og selvbetragtende, og det vil nok især være de yngre og læsevante lånere den vil appelere til.