Bøger / faglitteratur til børn

Kriminallaboratoriet : hvordan laboratorierne er med til at opklare forbrydelser og dømme de skyldige


Beskrivelse


Med over 20 eksempler fra det virkelige liv, f.eks. bombningen af World Trade Center, O.J. Simpson-sagen og seriemorderen Ted Bundy, gives et indblik i de metoder der anvendes til opklaring af fobrydelser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2003

af

af

Lars Larsen

d. 1. okt. 2003

Med over 20 eksempler fra Jack the Ripper til O.J. Simpson og terrorangrebene på World Trade Center, giver bogen et indblik i udviklingen indenfor kriminalteknik. I 13 kapitler behandler den på sober vis efterforskning af giftmord, skuddrab, mordbrande osv. Der er mange spændende beretninger i bogen, og den giver et udmærket indtryk af det ofte komplicerede politiarbejde. I hvert kapitel suppleres beskrivelserne af de kriminaltekniske aspekter af faktabokse, der giver en opsummering af den netop beskrevne teknik. Det letter tilegnelsen. Bogen er tætskrevet og der er mange svære ord og begreber. En fyldig ordliste råder i nogen grad bod på dette og fungerer som et udmærket lille kriminalteknisk leksikon. Den enspaltede tekst bliver suppleret af mange fotos og instruktive tegninger, men bogens layout virker rodet. Målgruppen er unge fra 14 år, og bogen supplerer Forbryderjagt, 2001/23, der hovedsaglig tager udgangspunkt i tv-serien Rejseholdet og giver eksempler fra 90-erne. Begge bøger har stof til - især - unge med interesse for politiarbejde, -film og -serier, men en del voksne kan også læse med.