Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kris & Kleo skal på koloni


Beskrivelse


Kris og Kleo skal på koloni med klassen. De skal til Fanø. De skal lave mad over bål og se på kryb i naturen. Lydret bog med særligt fokus på konsonantklynger. For 6-8-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. apr. 2023

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 21. apr. 2023

Kris og Kleo skal på koloni med klassen. De skal til Fanø. De skal lave mad over bål og se på kryb i naturen. Lydret bog med særligt fokus på konsonantklynger. For 6-8-årige.

Denne serie om "Kris og Kleo" er tæt på at være 100% lydret og har fokus på konsonantklynger, hvilket vil sige ord med 2-3 konsonanter lige efter hinanden, som kan være svære for begynderlæsere at læse ud fra bogstavernes lyde. Via tegnede illustrationer og en kort tekst følger vi forskellige hyggelige, hverdagsfortællinger fra Kris og Kleos familieliv, som alle børn kan relatere til i deres egen hverdag.

Bøgerne fungerer godt rent læseteknisk og er et fint udgangspunkt, hvis man målrettet vil øve læsning af ord med konsonantklynger.

Vil du læse andre lydrette bøger, findes der rigtig mange gode serier. Det kunne være serien "120 ord" med fokus på de 120 mest anvendte ord, skrevet af forfatterne bag denne bog. Det kunne også være serier som "ABC-lydret" og "Læs lydret".