Forfatteren, der tidligere har udgivet Iskolde flammer om oplevelserne på Thulebasen 1970-72, fortæller her om sin tid i marinen på forskellige skibe i 1950'erne - ikke mindst et mindeværdigt Grønlandstogt med fregatten Niels Ebbesen. Fortællingen tilføres dynamik af en kæderække af selvoplevede dramatiske episoder, mens de mange bipersoner til gengæld sjældent får selvstændigt liv i teksten. Hovmand gør megen brug af talesprog - dog uden de store nuancer. Beretningen må på egne præmisser siges at være flydende og underholdende, men selv om man får et udmærket indtryk af mange aspekter af forholdene på skibene og i land, så efterlader fremstillingen også et endimensionalt og noget overfladisk indtryk. Pennen flyder let, og konceptet fungerer bedst, hvor Hovmand koncentrerer sig om beskrivelse af de mere almene/udadvendte forhold. Men alt for ofte tenderer bogen desværre til at tippe over i det private og selvcentrerede. Humoren, der fortrinsvis bygger på drikkeorgier og anekdoter under bæltestedet, virker i sammenhæng med mandehørmen, kraftudtrykkene og de evindelige seksuelle eskapader i længden ensformig, plat og for privat. Lidt ærgerligt - for man fornemmer faktisk et iagttager- og fortællepotentiale, som kunne udnyttes bedre.