Bøger / faglitteratur til børn / fra 9 år

Krybdyr


Beskrivelse


Om hvad et krybdyr er, æglægning, pasning af æg, pasning af unger, føde, overlevelse m.m. Sammenligning mellem krybdyr og andre dyr samt ordliste. Mange farvefotografier.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. aug. 1999

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 24. aug. 1999

Der ikke mange bøger lige netop generelt om krybdyr, og denne titel kan lige som de øvrige i serien Lette Flachsbøger heller ikke blive en hovedkilde til information om emnet. Dertil er teksten alt for kortfattet og for spredt, men en giver dog de mest basale kendsgerninger om krybdyr. Da bogen er i underserien om dyrebørn, er bogens emne mest klækning/fødsel af afkom og forældrenes pasning af dem, indtil de slippes løs på egne ben i naturen. Her bruger den mest skildpadder, slanger og krokodiller som eksempler. Udmærkede fotografier og en kortfattet, letlæst tekst gør den i første omgang til en letlæsningbog om et fagligt emne. For de bedre læsende og mere videbegærlige børn er der mere at hente i en af de få øvrige nyere bøger om emnet: Snedden Hvad er et krybdyr? (98/03). Det er også den eneste bog i den nye bogs litteraturliste. Der er efterhånden ved at være kommet en del letlæste og meget kortfattede børnebøger om dyr af forskellig slags. Efterspørgslen efter og anvendeligheden af denne bog må betragtes som blivende på linie med erfaringerne fra arbejdet med de øvrige.


Bibliotekernes vurdering

d. 24. aug. 1999

af

af

Jørgen Carlsen (skole)

d. 24. aug. 1999

Dyrebørn er næsten altid uimodståelige – også de fleste af disse krybdyrunger, der gengives i skarpe næroptagelser. I tolv opslag får læseren informationer om æg, æglægning, fødsler, klækning, føde, yngelpleje, overlevelse og opvækst. Hver side domineres af et foto på ca. 10x15 cm – de fleste rektangulære. Opslagets overskrift angiver delemnet og på hver side er der en kort brødtekst med temmelig store typer på op til omkring 30 ord. Billedteksten en smule mindre og fra fem til ca. 20 ord. Enkelte krybdyrarter omtales flere gange, og i alt er der tekst og billeder af ca. 20 arter. Naturligvis kan informationerne ikke blive specielt dybtgående, men der fortælles så generelt, som det nu kan lade sig gøre, når der nu er en del forskelle hos de enkelte krybdyrs unger og opvækst. Indholdsfortegnelse, stikordsregister og et opslag med en skematisk sammenligning af otte dyregrupper. Bogen kan selvlæses omkring 3. kl. Den kan anvendes supplerende i natur/teknik og til fritidslæsning, hvor mange børn er meget glade for sådanne fotofagbøger.



Informationer og udgaver