Bøger / faglitteratur / opskrifter

Krydderurter : bogen for urteelskere


Beskrivelse


Alt om krydderurter er samlet i denne bog, som både nybegyndere og mere erfarne dyrkere af krydderurter kan få gavn og glæde af.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. mar. 2013

af

af

Mette Fersum

d. 26. mar. 2013

Bogens titel Krydderurter : bogen for urteelskere siger vist det hele om, hvem den henvender sig til. Det er et gedigent opslagsværk med over 300 forskellige krydderurter og sorter.

I de seneste år er der kommet en ny trend med "urban gardening", "indoor community farming" og "urban firm farming". Krydderurter har med rette altid fascineret mennesker. Forfatteren er agronom og driver Gartneri Toftegård. Bogen er blevet til i samarbejde med kompetente eksperter, kemikere, botanikere og flere private. Den præsenterer over 300 forskellige sorter illustreret med over 500 billeder i høj kvalitet. Bogen beskriver krydderurternes mangfoldighed, dyrkning, kulinariske egenskaber og vigtige indholdsstoffer. Den handler om lægeplanterne, vilde krydderurter, krydderurter i haven, formering, høst og opbevaring, spiselige blomster, te, snaps, olier og eddiker og måltider med urterne. Dette er en helt igennem sanselig bog, hvor man næsten bliver forført af de mange smukke billeder og lækre opskrifter. http://www.idenyt.dk/Boligen/Boger/Ny-bog-Fa-alt-at-vide-om-krydderurter-68917.

Bogen ligner Krydderurter, 3.udg., 2010 skrevet af Anemette Olesen, som også er specialist i urter. Hun har skrevet en del andre bøger inden for samme emne, men ikke så udførligt i en bog.

En særdeles flot og gennemarbejdet bog om krydderurter. Alle de der bare har en snert af grønne fingre vil reservere denne bog. Den vil helt sikkert blive omtalt i flere af de store havemagasiner.


Bibliotekernes vurdering

d. 17. maj 2024

af

af

Lone Krøgh

d. 17. maj 2024

Alt om krydderurter er samlet i denne bog, som både nybegyndere og mere erfarne dyrkere af krydderurter kan få gavn og glæde af.

3. udgave af dansk standardværk om krydderurter. Vægten er lagt på beskrivelser af mere end 300 arter og sorter af krydderurter fra anisop over jiaogulan til timian. Beskrivelserne indeholder information om arter, sorter, anvendelse i madlavning, dyrkningsvejledning, høst og effekt som lægeplante samt farvefotos. Der er også kapitler om vilde urter, dyrkning, formering, opbevaring, aromatabel samt opskrifter på forretter, hovedretter, desserter og småretter med brug af krydderurter. Desuden litteraturliste, oversigt over besøgsurterhaver samt grundigt register.

Forbilledligt grundigt og inspirerende værk, som kommer hele vejen rundt om krydderurternes varierede verden af former, dufte, farver og sanseoplevelser. Sproget er almindeligt, og de mange farvefotos, skitser og oversigter er både flotte og informative. Madopskrifterne viser spændvidden i anvendelse af krydderurter.

I forhold til 2. udgave fra 2017 er der ikke de store ændringer. Sidetallet er øget fra 364 til 381, der er kommet yderligere fire krydderurter til, en af de fire kokke til madopskrifter er udskiftet med en anden, og enkelte steder er der ændret en smule i teksten. Langt det meste af bogen er identisk med den tidligere udgave.


Politiken

d. 18. apr. 2013

af

af

Søren Ryge Petersen

d. 18. apr. 2013