Vi er på planten Krypton, Supermans hjemplanet, men handlingen i denne første sæson udspiller sig 200 år før Kal-El (Superman) blev født. Science fiction-serie med elementer fra superheltegenren, til store teenagere og voksne.
Vi er i byen Kandor på planeten Krypton. Den planet som vi kender som Kal-Els, Supermans, hjemplanet - handlingen udspiller sig ca. 200 år før Kal-El fødes. Val-El anklages for forræderi og henrettes mens El-familien for taget alle deres privilegier væk. Så springer vi 14 år frem i tiden, hvor Seg-El, Val-Els barnebarn, er blevet en ung mand. Seg-El opsøges af en mand fra fremtiden, en mand fra jorden, der fortæller at fremtiden er ved at blive slettet, da Superman er ved dø! Nu må Seg-El til bunds i sagen mens en ondskabsfuld skabning, Braniac, truer med at udslette planeten. Slutter med en brutal cliffhanger. Første sæson er på 10 afsnit og anden sæson er på vej.
Grundideen er god, konceptet spændende, hvor tidsrejsen spiller en central rolle, og de første par afsnit er meget gode. Desværre går serien lidt i tomgang før de to sidste afsnit, hvor der for alvor kommer spænding og drama og det lover godt for den næste sæson. Desuden er der masser af guf til dem, der kender til Supermans historie, både i forhold til helte og skurke.
Tv-serien SmallvilleMan of steel handler om Supermans unge år og i filmen Man of steel er der centrale dele der foregår på KryptonTv-serien Smallville handler om Supermans unge år og i filmen er der centrale dele der foregår på Krypton.