Krystalskoven : digte

Naturen har altid været til stede i Pia Tafdrups poesi, men hidtil afgrænset til mest at omfatte den menneskelige krop som det sidste stykke autentiske natur der var tilbage i engennem-rationaliseret verden. Denne nye, syvende digtsamling - med skoven som et gennemgående tema - arbejder med natur i en langt mere omfattende betydning. Det er dels den konkrete, ydre natur,set og sanset, men også naturen som et mere omfattende symbolsk rum for refleksion og erindring. Skoven/træet bliver i disse smukke, tætvævede digte selve tegnet for væksten, det groende, spændt ud»mellem jord og himmel.« På den ene side indgiver det jeget en følelse af nærvær og usårlighed, på den anden side en smertelig bevidsthed om bestandig at »berøre en dag der snart forsvinder«, fordiden menneskelige eksistens lige som al anden vækst er underlagt tidens og dødens vilkår. Der er ikke tale om en romantisk/sentimental forestilling om at smelte sammen med naturen for at genopretteet tabt paradis. Mennesket erfor altid adskilt fra naturen i kraft af sprogets afstand, og denne afstand markerer digtene igen og igen i deres forsøg på at indkredse et stilhedens, begyndelsenssted gennem en ydmyg, opmærksom lytten: »At have glemt hvad jeg en gang vidste /men atter genkalde det her, bære øjeblikket videre / trække en skygge og bære ordene videre.« Ikke blot tematisk, menogså kunstnerisk, lægger Krystalskoven en stor og overbevisende alen til PTs lyriske forfatterskab, som fortjener at være tilgængelig for alle.

Læs hele vurderingen