Bøger / faglitteratur

Kulturkamp : artikler og essays fra 40 år


Beskrivelse


Filosofiske artikler og essays fra perioden 1965-2004 inden for filosofihistorien, samfundsfilosofi, menneskerettigheder, kulturhistorie og antroposofi. Med fortegnelse over første offentliggørelse af artiklerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 2004

af

af

Martin Hjelmborg

d. 1. nov. 2004

Bogen består af en række artikler og essays, der alle, undtagen en enkelt fra i år, har været udgivet før i diverse tidsskrifter m.m. i perioden 1965-96. Som titlen viser er der tale om indlæg i den løbende kulturelle og samfundsmæssige debat, hvor forfatteren er gået imod tidsånden og de officielle sandheder, med baggrund i både hans fagfilosofiske baggrundsviden og hans tilknytning til Antroposofisk Selskab (Rudolf Steiner). Debatartikler er oftest snævert knyttet til den tid, de er skrevet i, og bogen har derfor langt overvejende interesse for de læsere som har oplevet perioden (bl.a. artikler, der gør grin med kapitallogikerne (=munkemarxisterne) på Århus Universitet i 70'erne). Bogen er emneopdelt efter artikler om henholdsvis filosofi, samfund, kulturhistorie og antroposofi og kan læses af alle interesserede uden særlig faglig baggrund. Forord, indledning, hvor og hvornår artiklerne tidligere har været offentliggjort.