Nudansk, gennemredigeret udgave af H.C. Andersens kunstnerroman "Kun en spillemand", der beretter om det musikalske fattigbarn Christian og den jødiske Naomi, hvis livsbaner bliver meget forskellige. For læsere af klassikere og H.C. Andersen.
HCAs tredje roman, "Kun en spillemand", udkom i 1837 og udspiller sig i Svendborg, København, Wien, Rom og Paris. Den har to hovedpersoner, Christian og Naomi, som kender hinanden som børn. Christian er et musikalsk fattigbarn, hvis talent ikke hjælpes på vej, og Naomi en asiatisk udseende pige, som bliver optaget i en rig, adelig familie. Christian må dog give afkald på sine kunstnerdrømme og kærligheden til Naomi og hutler sig igennem som fattig spillemand, mens Naomi, der har sociale ambitioner, bliver gift med en rig fransk marquis og lever et privilegeret liv i Europas finere kredse. Deres veje krydses uventet i romanens slutning. Jens Staubrand, der er forfatter og magister i filosofi, udgiver på samme tid også Om H.C. Andersens Kun en spillemand, som er Kierkegaards sønderlemmende kritik af HCAs evner som romanforfatter, i ny nudansk, gennemredigeret og illustreret udgave.
HCA øser i denne roman af sit privatliv og især sine barndomserindringer, og den er mere mørk og trist end hans gennembrudsværk Improvisatoren (Ved Mogens Brøndsted).
Nyt Dansk Litteraturselskab udgav i 2004 en revideret udgave Kun en Spillemand (Ved Mogens Brøndsted), men denne nye udgave er mere tilgængelig for nutidige læsereKun en spillemand.