En smal udgivelse, der vil hilses velkommen i iranske kredse i Danmark. Den vil også glæde mange andre.
Forugh Farrokhzad var noget så eksotisk som en kvindelig iransk digter, der skrev erotisk poesi. I 1966 døde hun efter en trafikulykke 32 år gammel. Mette Mostrup har sammen med oversætteren Shadi Evangelina Bazeghi redigeret denne samling af FFs digte, 2 noveller og en artikel, hvor FF redegør for sin poetik. Her fortæller hun, hvad der er væsentligst i digtning, nemlig det autentiske udtryk. Det tager tid at finde frem til personligt sprog og form. Det æstetiske udtryk er dog underlagt den sandhed og verden, hun oplever. Der er en troldsplint i øjet og civilisationskritik: "Jeg kommer fra dukkernes land,/ fra papirtræernes skygge/ i en billedbogs have.../ fra en opvækst med blege bogstaver". Digtene selv er på en gang spinkle, glasagtige og kraftfulde: "Uret fløj/ vinden tog i gardinet,/ jeg havde knuget ham/ i ildens skær/ jeg ville sige noget/ men måbede". Naturens elementer som vinden, vandet, lys og skygge spiller en stor rolle, når der skal sættes ord på et indre stormvejr, et lystfyldte møde og længsel. Bogen har en række fotos af FF. Til slut en artikel, hvor de to redaktører gennemgår FFs liv og værk. I 2006 kom FFs samling Lad os tro på begyndelsen af en kold årstid.
Siden er også eksiliraneren Saied Masoudians Fiskens uendelige tørst kommet på dansk i 2009.
En fin og betagende bog, hvor teksterne på én gang er så eksotiske og dog så almene.