Kunsten at dræbe et menneske

Kunsten at dræbe et menneske er til de mandlige læsere, der gerne læser spændingsbøger om militæroperationer og krigsførelse. Men disse læsere skal have mod på måske at blive udfordret lidt i forhold til genren, da bogen vil lidt mere end blot at fortælle en spændingshistorie, hvilket især viser sig i måden, historien er fortalt på.

Ifølge forfatterens efterskrift var formålet med bogen at skrive en opdateret version af den gamle græker Xenofons Det persiske felttog eller Anabasis. Jeg har ikke selv læst denne, så jeg ved ikke, i hvilken grad det er lykkedes. Men hvorom alting er, så er Kunsten at dræbe et menneske en velskrevet og flot fortalt historie om nogle lejesoldater ansat i et russisk sikkerhedsfirma i 1990'erne. De bliver hyret af en irakisk klanleder til at angribe og myrde dennes bror i Irak. Men alting går galt og pludselig befinder lejesoldaterne sig midt i et fjendtligt land uden særligt meget udstyr eller opbakning og med et spinkelt håb om at klare sig tilbage over grænsen til Tyrkiet.

Vil man læse mere om krigsførelse og moderne soldaterliv, så er der flere forfattere at kaste sig over for eksempel Alistair MacLean eller Chris Ryan, der senest har fået udgivet Den der vover vinder, 2010.

Kunsten at dræbe et menneske er til mænd, der læser spændingsbøger primært med emner, der kredser om lejesoldater, militæroperationer og lignende. Historien er velskrevet og vil lidt mere end blot at underholde.

Læs hele vurderingen