Umberto Eco er for den brede læserskare kun kendt som forfatter til bestsellerromanen Rosens navn, som kom på dansk i 1984. Men Eco er først og fremmest videnskabsmand, filosof, semiotiker og professor ved universitetet i Bologna. Og det er i denne egenskab, han har udarbejdet denne bog, som prøver at tage den studerende ved hånden og give ham en række redskaber inden han går i kast med sit speciale. Det er eksempelvis vigtigt at vælge sit emne med omhu, så man både har stof nok, men ikke så overvældende et stof, at man drukner. At man ser specialet i tråd med studiet og sit fremtidige virke. Et kapitel er herefter viet samlingen af kildemateriale. Herefter gennemgås arbejdsplanen, brug af kartotekskort, skriveprocessen og den afsluttende redaktion. Undervejs en for bibliotekarar velkendt drøftelse af bibliografisk teknik. Bogen tager klart sigte på akademiske uddannelser, men må også kunne læses med interesse af personer, der tilknyttes fjernundervisning i de åbne universiteter. Som det er at forvente, når det er Eco, der er forfatter samtidig en fornøjelig og ligefrem morsom bog, der på og mellem linjerne også diskuteterer, hvad videnskab i grunden er uden at byde på pegefingre og moraliseren.