Bøger / faglitteratur / vejledninger

Kunsten at tegne mennesker


Beskrivelse


Kom godt i gang med at tegne mennesker - eller bliv endnu bedre til det. En skøn og letforståelig tegnebog, der henvender sig til alle, der elsker at tegne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. apr. 2022

af

af

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 8. apr. 2022

Kom godt i gang med at tegne mennesker - eller bliv endnu bedre til det. En skøn og letforståelig tegnebog, der henvender sig til alle, der elsker at tegne.

"Kunsten at tegne mennesker" og "Kunsten at tegne dyr" er to grundbøger, der samler Walter Fosters populære tegnebøger. Bøgerne vejleder i materialer, redskaber og tegneteknikker, samt går i dybden med udvalgte emner. Bøgerne starter med en introduktion til området, fx hvordan man ser og tegner hhv. mennesker og dyr, herunder redskaber, materialer, diverse teknikker, tegningens elementer, hvordan man lærer at "se" samt om diverse positurer for mennesker og om teksturer for dyrene. Herefter følger en række kapitler, der i forhold til mennesker handler om portrætter af børn, menneskekroppen, nøgentegning, portrætter, tegneseriefigurer, manga og menneskelignende fantasivæsener. For dyrene handler det om forskellige grupper, bl.a. kæledyr, hunde, katte, heste, dyreportrætter samt tegnefilmsdyr og fantasivæsner.

To skønne tegnebøger, der giver en virkelig grundig og gennemført introduktion til tegning af dyr og mennesker, vel og mærke på en letforståelig måde. Bøgerne har et stort, flot layout med gode gengivelser af teknikker, øvelser og tegninger.

Vil man udfordres endnu mere kan klassikeren At tegne er at se : indføring i frihåndstegning anbefales.