Kunstig intelligens eller Hvorfor det er sværere at smøre en håndmad end at blive stormester i skak

"Ved at forsøge at skabe et spejlbillede af os selv, lærer vi først for alvor os selv at kende". Sådan afslutter den danske filosof og forfatter sin tankevækkende lille bog om menneskets forsøg på at skabe kunstig intelligens. MWJ fortæller fra de første spæde forsøg med computere og robotter, hvor også science-fiction-film, der med nutidige øjne ofte virker ufrivillige morsomme, vidnede om en noget kæphøj tro på en nær fremtid med robotter lig mennesker. Men selvom computeren "Deep Blue" i 1997 slår Kasparov i skak, har forskerne nu indset, at man stadig er langt fra ægte kunstig intelligens, der kan måle sig med menneskehjernens komplekse netværk, som er andet og mere end en gigantisk regnemaskine. De reviderer derfor stadig synet på menneskelig intelligens og selvom bogen giver eksempler på nutidige robotforsøg og hvordan man f.eks. i lufthavne bruger en slags kunstig intelligens, spår forfatteren ikke nogen nær fremtid med maskiner lig mennesker, men mener at netop selve jagten på den kunstige intelligens er værdifuld, da den giver mennesket mulighed for at lære sig selv og sine hjernevindinger bedre at kende. Det er en velskrevet bog, lidt krævende at læse, men god bagrundsviden for klare hjerner og til opgavebrug fra gymnasieniveau.

Læs hele vurderingen