Kvælerens hemmelighed

Kvælerens hemmelighed er som de fleste af Tardi's værker mest for voksne.

I et regnfuldt Paris, vinteren 1959, begynder der at ske uhyggelige ting. Under en omfattende politistrejke er der frit spil for forbryderne, og denne frihed benytter Valentin Esbirol sig af til at kvæle en række tilsyneladende tilfældigt udvalgte personer. Hvad er motivet til mordene? Hvorfor lader ofrene sig kvæle uden at gøre modstand? Er der tale om hypnose? Og er den unge Alphonse, som er vidne til mordene, også under indflydelse af hypnose? De mange spørgsmål følges til dørs af endnu flere i et antal alternative slutninger, som næsten efterlader læseren mere forvirret end ved starten. Intrigen leger med fiktionens rammer i en fortælling, som primært lever i kraft af Tardis formidabelt atmosfærefyldte billeder fra et uhyre genkendeligt Paris, hvor både personer og lokaliteter synes taget direkte ud af virkeligheden.

Tardi er tegneseriens ubestridte mester i at skildre 1950'ernes Paris, som man bl.a. ser det i hans Nestor Burma-serie og nu i Kvælerens hemmelighed. Fantastisk lokalkolorit, endda i sort og hvidt.

Tardi hører til blandt tegneseriens grand old men, men han har stadig lyst til at lege med mediets muligheder. I Kvælerens hemmelighed kommer legelysten næsten til at stå i vejen for læserens indlevelse i beretningen, men de vidunderligt levende personkarakteristikker og den helt håndgribelige pariserstemning giver til gengæld rigeligt med indlevelsesmuligheder.

Læs hele vurderingen