Kvinden i Sivet

Det er forfatterens tredje bog, og denne gang har forfatteren forsøgt sig i krimigenren. En meget, meget spinkel og ikke særlig spændende historie, hvor gamle sager graves op, fællestræk analyseres og ny forståelse etableres. Bogen har ikke så meget at byde på for krimielskeren, og vil nok mest have interesse for folk i det midtjyske, som kender den tidligere ejendomsmægler og politiske debattør.

Bogen indledes omstændeligt med en fyldigt kommenteret personliste. Hovedpersonen er den tidligere politikommissær Asker, hvis privatliv er lidt rodet og fyldt op af tanker om livet, kærligheden og ikke mindst kvinderne. Han er ikke gået mere på pension, end at han accepterer at hjælpe sin gamle chef med at kigge på en række sager om dødsfald, som figurerer som opklarede, men som alligevel bindes sammen af noget der ikke kun kan være sammentræf. De afdøde har samme alder, har gået på samme skoler og har formentlig kendt hinanden. En kvindes dagbogsoptegnelser indgår også i opklaringen. Asker selv er desuden på jagt efter en ganske bestemt kvinde, som pludselig optræder i hans drømme, men som viser sig særdeles virkelig på hans yndlingsbodega Sivet. Forfatteren skriver i en ordrig, kantet stil med en lidt tung sætningsopbygning; dialogen fungerer dog bedre end beskrivelser og tankestrømme.

Stemning som i tv-serien "En by i provinsen" og lavmælte, danske krimier.

Alt i alt en ikke så vellykket krimifortælling, som får svært ved at markere sig i vores righoldige krimisamlinger.

Læs hele vurderingen