Bøger / faglitteratur / biografier

Kvinden med aberne : Lone Dröscher Nielsen


Beskrivelse


Beretning om Lone Dröscher Nielsens (f. 1963) kamp for og dedikation til de truede orangutanger på Borneo, som foruden at fortælle Lones historie giver indblik i de mange aspekter, der er omkring dyrene.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. apr. 2013

af

af

Rikke Bruun

d. 2. apr. 2013

Bogen er til læsere med interesse i orangutanger men helt klart også til læsere, der gerne vil læse om et menneskes dedikation og vilje til at gøre en forskel.

Lone Dröscher Nielsen er kendt for sit arbejde med truede orangutanger på Borneo, hvor hun i 1999 grundlagde et redningscenter. Lone er opvokset i Nordjylland og måtte tidligt sande, at hun havde en stor udlængsel, hvilket gjorde jobbet som stewardesse til det perfekte job. Under en ferie på Borneo tager hun ophold på et redningscenter for orangutanger og får en stor tilknytning til de truede dyr. Hun vælger at flytte til Borneo, og efter en lang kamp, åbner hun i 1999 sit eget center. Kampen er dog langt fra ovre, og hun må kæmpe med myndigheder, økonomi og et enormt behov for plads til de mange dyr, som indleveres på centeret. Lone dedikerer hele sit liv til centeret, hvilket får helbredsmæssige konsekvenser for hende, og hun må i alt hast forlade øen. I 2012 vender hun tilbage til udsætningen af de første rehabiliterede orangutanger.

Pia Lykke Berthelsen har udgivet Fra skovbørnehave til frihed, 2006 om Lone Dröscher Nielsen, og DR lavede i 2007 en dokumentar om Lone og hendes projekt på Borneo.

En utrolig gribende beretning om en kvinde og hendes kamp for og dedikation til de truede orangutanger, som foruden at fortælle Lones historie giver indblik i de mange aspekter, der er omkring dyrene, såsom miljø, fundraising og de kvinder, som Lone står på skuldrene af; Jane Goodall, Dian Fossey og Biruté Galdikas.