Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Kykliky : min første myldrebilledbog om bondegården


Beskrivelse


Billedbog. Følg Emma og Albert rundt på gården, når der skal malkes, køres tur på traktoren eller sommerfestes. Kig på billederne og find alle tingene der sker på gården.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lotte Lykke Simonsen

2007

En billedbog - til opdagelse, dialog og leg for 1 1/2-4-årige.

En billedbog i myldrestil - med bondegården som hovedemne. Rammehistorien er, at børnene Emma og Albert er på besøg på en bondegård, og vi ser med deres øjne alt, hvad de oplever. Bondegårdsstilen er en blanding af moderne landbrug og en god gammeldags traditionel bondegård. Vi følger børnene rundt på gården, når der høstes, fodres dyr, køres på maskiner og til sidst til fest på gården. Billedbogen indeholder syv opslag på tykt pap, og hvert opslag viser et stort myldrebillede med alle mulige store og små detaljer. Historien er fortalt både i en lille brødtekst og i billeder. Teksten lægger fint op til, at læseren kigger rundt på billederne. Der er som sådan ikke noget, der skal ledes efter, men en masse sjove og små ting, man kan opdage rundt på siderne. Der er absolut ikke noget nyt under solen her. Men de farvestrålende billeder, med mange personer, dyr og aktive handlinger, lægger fint op til samtale, og et nysgerrigt barn kan med denne type bog få mangen en snak om aktiviteter og begreber.

Der findes efterhånden mange myldrebøger og også nogle i mere spændende variationer end denne. Men når det er sagt, så er det en fin lille billedbog, til de første snakke om dyr og begreber. I 2006 kom Hvad sker der på bondegården?, som i stil minder lidt om denne bog, som blot er lidt større i formatet.

En udmærket bog til en hyggestund og en dialog mellem barn og voksen.



Informationer og udgaver