Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kylle Rylle


Beskrivelse


Den lille kylling, Kylle Rylle får en nød i hovedet og tror, at skoven falder ned over den. Den advarer de andre dyr på gården. De møder ræven, som gerne vil hjælpe dem, men det går ikke, som de tror.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. aug. 2012

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 22. aug. 2012

Letlæsningsbog i serien Flachs - første læsning til begynderlæsere fra slutningen af 1. klasse (7 år). Bogen kan bruges til læsetræning og evt. indgå i et emne om eventyr.

Eventyret om den lille Kylle Rylle, der får en nød i hovedet og tror, at skoven falder ned over den, er velkendt for målgruppen. Dog er slutningen mere human, idet Kylle Rylle og de andre dyr ikke bliver ædt af ræven, som ender med at få en nød i hovedet og tror, at himlen falder ned. Det genkendelige sammen med gentagelserne i remseeventyret, letter læsningen for begynderlæseren. Derudover er tekstmængden begrænset, teksten sat med store typer, og bogen gennemillustreret med støttende, mange tegneserieagtige tegninger. Bogen slutter med et kort afsnit med lidt om eventyrets oprindelse. Mange danske børn vil nok studse over denne engelske version, hvor nogle af dyrenes navne er anderledes, og hvor der også optræder en kalkun. Bogen har det sædvanlige lækre layout som de andre bøger i serien.

Det kendte remseeventyr findes i mange versioner, også letlæste, fx Kylle-rylle, 2001, som holder sig den version, vi kender i Danmark.

Det kendte og elskede eventyr i en engelsk version om den lille kylling, der får en nød i hovedet og sætter skoven på den anden ende. Begynderlæseren vil - med sit forhåndskendskab til historien og de støttende illustrationer - tidligt få oplevelsen af at kunne læse en rigtig bog.