Giv frøen et kys, så han kan blive til en prins igen. En sjov billedbog med masser af kys og sjove forvandlinger for 2-4-årige prinser og prinsesser.
En eventyrlig historie på rim om en prins, der rækker tunge af en heks og derfor bliver forvandlet til en frø. For at blive til en prins igen, skal prinsen kysses og her opfordres læseren til at hjælpe ham. Men for hvert nyt kys bliver prinsen i stedet forvandlet til et andet dyr; en tiger, en gris, en høne, en giraf, en kat og en krokodille. Til sidst bliver han igen til en prins og som tak giver han et kys igen, som gør, at han igen forvandles til en frø. Formatet er kvadratisk med tykke papsider. Der findes en håndfuld pege- og billedbøger af Nastja Holtfreter, senest Citrongul og blåbærblå - min bog fuld af farver.
Grafikken er charmerende og farverig i samme stil som Holtfreters Tjek dinoerne m.fl. Bogen er oversat fra tysk og rimene fungerer overvejende godt på dansk. Her er en sjov historie, der aktivt inddrager barnet i historien og kysseriet vil med garanti udløse begejstring og fnis hos de 2-4 årige.
Trutmund og frømandPrinsesse har lidt af det samme med en masse kysseri, som ikke helt går efter planen. Den er dog for 4+ år. I Prinsesse er der også lidt om at kysse en frøTrutmund og frømand har lidt af det samme med en masse kysseri, som ikke helt går efter planen. Den er dog for 4+ år. I er der også lidt om at kysse en frø.