Bøger / skønlitteratur til børn

Kyssekrokodillen og andre søde nattedyr


Beskrivelse


Billedbog. Tim er lagt i seng med sin bamse Bjørn. Snart sover Bjørn, men Tim hører mærkelige lyde. Et efter et dukker sære, venlige væsner op for at læse og synge for ham, putte ham og kysse og kramme ham.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juli 2009

af

af

Ulla Møller

d. 8. juli 2009

Lidt hyggelig uhygge ved sengetid for de 3-5-årige.

Det er den hollandske forfatters debutbog, der udkommer næsten samtidig i hjemlandet. Heller ikke illustratoren er kendt i Danmark endnu. Tim er lagt i seng med sin bamse Bjørn, snart sover Bjørn trygt, men Tim hører mærkelige lyde. Et efter et dukker de særeste, venlige uhyrer op. En Godnathistoriegris, en Puttetiger, en Knusebøffel, en Godnatsangsløve og en Kyssekrokodille. Så sover Tim. Drømmedragen, der på alternativ vis blæser drømmene ud over ham, hverken hører eller ser han. Mon ikke det er far eller mor der kommer for at læse, putte, knuse, synge og kysse, og fantasien, der spiller Tim et puds? Teksten er bygget op over et gentagelsestema, der især vil appellere til de yngste tilhørere. Illustrationerne er holdt i klare lyse farver, der fortæller at det hele ikke er så uhyggeligt endda. De er søde og udtryksfulde og supplerer teksten, især det sidste opslag, hvor illustratoren slipper fantasien og humoren løs, og lader Drømmedragen slå en kæmpeprut med alle drømmene i.

Der er mange tilsvarende bøger om sengetid og monstre under sengen eller i skabet. Fra en klassiker som Godnat Amalie til nye titler som fx Monstre i mørket, 2009, Mille og uhyret, 2008, en eksperimenterede titel som Sebastians monster, 2006 og mange andre.

En sød, traditionel godnathistorie, der dog ligner flere andre billedbøger. Billedsiden er mere sprælsk end teksten, og det er illustrationerne, der skal formidle historien.



Informationer og udgaver