Musik / operafilm

L'elisir d'amore


Anmeldelser (15)


Classics today

d. 22. sep. 2005

af

af

Robert Levine (musikanmelder)

d. 22. sep. 2005

"The direction by John Copley is entertaining, with just a few too many cute dance steps for the soldiers, but an otherwise fine sense of comedy ... Universal has released a L'elisir with Gheorghiu and Alagna that is terrific, but if it's Pavarotti and Battle you want - and why not? - this will please you immensely".


MusicWeb international

2008 May

af

af

Göran Forsling (f. 1942)

2008 May

"In short: there is a great deal to admire, visually as well as musically and for Judith Blegen's Adina and Sesto Bruscantini's Dulcamara it is worth adding to the collection. And ... for those who are satisfied with full-throated but unsubtle tenor singing, Pavarotti certainly delivers the goods".


Jyllands-posten

d. 17. okt. 2006

af

af

John Christiansen

d. 17. okt. 2006

"Det er sjældent at se to så begavede og charmerende scenepersonligheder i Donizettis melodiglade opera. Og deres sang er ren fryd. Det eneste, som forhindrer topnotering, er, at iscenesættelsen ikke har sin egen originalitet, men det vil de fleste ikke savne. Til at blive i godt humør af".


Politiken

d. 14. nov. 2006

af

af

Thomas Michelsen

d. 14. nov. 2006

"Han synger sin tenorarie, den hele huset venter på, Una furtive lagrima, så fokuseret og smægtende, men alligevel smagfuldt og overskudsfyldt, som man overhovedet kan drømme om ... Anna Netrebko er cremet og fuldblomstrende hele vejen op og ned og rundt i koloraturerne og fuldstændig perfekt til at spille den lidt forhærdede, prinsessesmukke Adina ... Alt sammen til et akkompagnement, der bare fungerer. Ingen forbehold. Fuldt hus".


BBC music magazine

2014 November

af

af

Michael Tanner (musikanmelder)

2014 November

"Rolando Villazón ... is in tolerably good voice, though nothing like he was early in his career ... Her [Miah Persson] looks and voice are equally enchanting, and she acts wonderfully well ... All told this is as winning as it should be".


BBC music magazine

2010 June

af

af

George Hall (musikanmelder)

2010 June

"In the pit conductor Daniele Gallegari sounds entirely at ease with the idioms of Donizetti's delightful score, whose blend of high spirits with tenderness registers perfectly".


Operabladet Ascolta

(2010) 28. årgang nr. 6

af

af

Henrik Marcussen

(2010) 28. årgang nr. 6

"Rollen som Nemorino klæder Villazón overvældende godt. Hans kontrollerede sangteknik kombineret med et medrivende passioneret spil og dertil en fysisk ageren og et kropssprog, der er en Chaplin værdig, kan næppe finde en bedre fremstiller ... i et flot samspil med spanske Bayos forfinede portrættering og sprøde charme ... Vi er i ægte genkendelige italienske omgivelser ... Men det væsentligste, de gode stemmer, er fuldt ud bragt på plads".


Fono Forum

2006 Dezember

af

af

Gerhard Oersché

2006 Dezember

"Natürlich gibt es szenisch frishere, schärfer zupackende, das Stück kritischer hinterfragende Aufführungen als diese hier ... Vokal spekuliert Villazón mit der Wirkung seiner dunkel getönen, virilen Stimme ... steht Anna Netrabko hier noch etwas im Schatten ihres Bühnenpartners".


Operabladet Ascolta

(2007) 25. årgang nr. 6

af

af

Henrik Marcussen

(2007) 25. årgang nr. 6


Fono Forum

2014 Oktober

af

af

Manuel Brug

2014 Oktober

"Hier ist das etwas ausgelutschte, oftmals als harmloses Sängervehikel zu erlebende Buffa als Western mit Witz, Herz und Sombrero zu entdecken ... Opernwestern als Belcanto-Bonanza. Der Chor singt und spielt mit Lust ... Une furtiva lacrima, schön gesungen von Villazón ... Miah Persson mit liebreizendem Sopran ... Ildebrando d'Arcangelo ... führt virtuos vor, wie viel schöner es klingt".


The gramophone

2014 October

af

af

Richard Fairman

2014 October

"Villazon turns in an action-packed, razzle-dazzle production. The opera is set in a film studio during the silent movie era, where the cast is filming a Western ... Villazon's Nemorino ... comes across as individual, hyperactive, zany, but also a bit petulant and unlovable ... Persson exudes easy-going charm ... [d'Arcangelo] sings with fine, Italianate comic energy".


High fidelity (Kbh.)

Årg. 38, nr. 7 (2005)

af

Årg. 38, nr. 7 (2005)

"Vistnok Pavarottis yndlingsrolle, og ... så gør han det godt - ikke blot sangligt, men også scenisk, for han virker både sjov og charmerende ... Kathleen Battles mimik er ubetalelig, Juan Pons herligt oppustet som Korporal Belcore, og Enzo Dara en spøjs Dulcamara ... Alt vises i overbevisende miljø og festlige farver ... Et must af god underholdning!".


BBC music magazine

2008 June

af

af

Michael Scott Rohan

2008 June

"The undervalued Bleger sings a much brighter and more likeable Adina than the uninvolved Kathleen Battle in 1992. Pavarotti is also in finer voice, once he warms up ... Unfortunately the production is geriatric and very broad, with embarrassing dance sequences, and the sound acceptable but not first class".

Vurdering (performance): 4/5.

Vurdering (presentation): 3/5.


International record review

2009 May

af

af

Roger Pines

2009 May

"They triumph over the old-fashioned production, giving two of the most entrancing bel canto portrayals in the DVD catalogue".


The gramophone

2024 Awards

af

af

Neil Fisher (musikanmelder)

2024 Awards

"What a joyous night has been captured here - a dual harvest of first fruit and vintage wine ... Nadine Sierra is irresistible here as a lovelorn, skittish heroine, but one with depth, too ... that make her Adine so memorable ... Purely vocally, Sierra is in luscious form ... And the older vines? Bryn Terfel ... returns to the role of Dulcamara with a gusto that's hard to begrudge ... Laurent Pelly's much-revived production, a romp in the haystacks with various motorised vehicles passing back and forth ... still looks fresh".