Musik / operafilm

L'incoronazione di Poppea


Anmeldelser (25)


MusicalCriticism

d. 4. aug. 2009

af

af

Hugo Shirley

d. 4. aug. 2009

"This smart and sexy production of L'incoronazione di Poppea is the second show from last year's Glyndebourne Festival to make it onto DVD. While it might share a few cast members with Laurent Pelly's updated Hansel and Gretel, it would be difficult to imagine a greater contrast ... Alice Coote's Nero is scarily power-crazed but, dressed in a dinner jacket liberally quaffing a variety of drinks throughout the evening, is without doubt used to the finer things in life ... The show also, undoubtedly, benefits greatly from the presence of Danielle De Niese ... Musical direction comes from Emmanuelle Haïm, bringing playing of rare beauty from the Orchestra of the Age of Enlightenment".


Politiken

d. 16. juni 2005

af

af

Jan Jacoby

d. 16. juni 2005

"De spændende stemmer borer sig ned i Monteverdis subtilt udpenslede deklamation. Poppea gløder sensuelt ... Dirigenten underbygger med vitalitet, rig klang og dramatisk begavet nærlæsning i en kropsligt sanselig og psykologisk fintmærkende tolkning ... Værre er, at den ellers så træfsikre von Otter virker fejlplaceret. Hun er for begavet til at være uinteressant, men hun forcerer sit udspil ... Derudover er instruktionen præget af for få og tilfældige ideer".


Jyllands-posten

d. 30. jan. 2007

af

af

John Christiansen

d. 30. jan. 2007

"Instruktøren Jean-Pierre Ponnelles og dirigenten Nikolaus Harnoncourts opsætninger af Claudio Monteverdis operaer i Zürich blev i 1980erne et moderne gennembrud for barokkomponistens omkring 400 år gamle operaverden. Ponnelle skabte en fest for øjet, som klædte Monteverdis mere karske musik. Harnoncourt gav den et liv, som vi stadig kan fornemme som noget nær autentisk ... Her er de på gode dvder, og de har intet tabt i friskhed".


Politiken

d. 25. feb. 2007

af

af

Jan Jacoby

d. 25. feb. 2007

"Monteverdis operaer blev længere på repertoiret end de fleste samtidiges (hvilket ikke vil sige så meget), men glemt blev de. Først i 1970erne fik alle tre et sensationelt gennembrud på det lille operahus i Zürich. Disse iscenesættelser er netop udgivet på dvd. Det moderne instruktørteater med sine opdaterede handlinger har endnu ikke sat sine spor. Ponnelles scenografier varierer ét og samme barokke tema, en portal flankeret af balkoner, mens den rige ornamentering og andre detaljer skifter effektfuldt ... Poppea , hvor overleveringen hovedsagelig kun består af en sanglinje med bas, har Harnoncourt udarbejdet en blæsertung orkestersats, der ofte skaber distance til sensuelle og ekspressive detaljer i det intime udtryk. Sangerstandarden er klart højnet; men med Tappys næsten for noble kejser og den søde Yakars mere høviske end sensuelle Poppea har barokstiliseringen taget overhånd og skabt pyntelig distance til værkets rå realisme".


Jyllands-posten

d. 24. mar. 2010

af

af

John Christiansen

d. 24. mar. 2010

"Emmanuelle Haïm er en sprudlende dirigent, og Robert Carsen får en tankevækkende opsætning frem. Danielle de Niese er Poppea, meget smuk, men for mig i længden trættende i sin egen bevidsthed om at være seksuelt forførende. Alice Coote som kejser Nero er det virkelige sanglige højdepunkt i denne Glyndebourne-opsætning 2008".


Politiken

d. 29. sep. 2009

af

af

Thomas Michelsen

d. 29. sep. 2009

"Med canadiske Robert Carsen som den sikre instruktørhånd er det en virkningsfuld opsætning ... Når man så har den for nylig københavneraktuelle sopran Danielle de Niese som en i alle henseender lækker Poppea ... så bliver det ikke meget mere appetitligt ... Robert Carsen får Danielle de Niese til at poppe lyslevende frem som den magtliderlige stakkel af en tøjte, hendes Poppea er, og rundt om hende tindrer alle de rigtige stemmer. Her lykkes det vanskelige, men ikke umulige projekt, der hedder live-opera på dvd".


Politiken

d. 10. apr. 2003

af

af

Jan Jacoby

d. 10. apr. 2003

"I en smukt gennemarbejdet videoproduktion er dette foruroligende mesterværk blomsten i en trio af nye Monteverdi-dvd'er ... en abstrakt enkel og smuk scenografi og historisk uspecifikke, men letlæste kostumer ... Det er stærke sager, men forfriskende livsnært og stedvis meget morsomt. Jacobs dirigerer sit klangskønne barokorkester smidigt uden at trænge sig på som den sanger, han er, og besætningen er stort set fremragende".


Kristeligt dagblad

d. 20. jan. 2007

af

af

Bernhard Lewkovitch

d. 20. jan. 2007

"Orfeo er i hele sin opsætning og udformning nok det mest vellykkede resultat af denne trilogi, hvis banebrydende betydning for genrens senere udvikling ikke kan overvurderes, og man er ikke i kedelige omgivelser med dette sæt".


Klassisk

2024, nr. 72

af

af

Andrew Mellor

2024, nr. 72

"Monteverdis sidste opera var et af verdens første operamesterværker ... Huffman går til operaens erotiske kerne med et nutidigt gestisk sprog, der er helt i tråd med Monteverdis sensuelle musik. Kemien mellem Jake Ardittis Nero og Elsa Benoits Poppea slår i den grad gnister ... Den ekstraordinære samling af sang- og skuespiltalenter er spændende, og det samme er den temperamentsfulde og teatralske præstation fra dirigent Leonardo Garcia Alarcóns ensemble, Capella Mediterranea ... Alt i alt en dybt fængslende oplevelse".


BBC music magazine

2012 July

af

af

Anthony Pryer

2012 July

"This Barcelona interpretation by David [Alden] is almost Brechtian in the spare objectivity of its stage set, and Expressionist in its use of the shadows ... reminiscent of film noir ... Sarah Connolly looks reserved and uncomfortable; her vocal powers throughout are formidable ... Soprano Miah Persson is a superb Poppea who can really act with her voice ... The orchestral accompaniments are nicely varied".


BBC music magazine

2013 August

af

af

Anthony Pryer

2013 August

"[Haim leads with] a fine sensitivity towards the urgent, tensile springiness of the melodic lines; and a superb handling of the instrumental forces ... The title role here is taken by the suitably voluptuous Bulgarian soprano Sonya Yoncheva who has admirable technique and tone".


Diapason

2014 juillet-août

af

af

Patrick Szersnovicz

2014 juillet-août


Diapason

2013 juillet-août

af

af

Mehdi Mahdavi

2013 juillet-août


Operabladet Ascolta

(2007) 25. årgang nr. 7

af

af

Henrik Marcussen

(2007) 25. årgang nr. 7

"De filmede legendariske opførelser fra Zürich's opera er fra 1978/80 ... Det er kombinationen af et yderligere revideret syn på opførelsespraksis, som Harnoncourt allerede tidligere havde introduceret med sine Monteverdi indspilninger, og Ponnelles strøm af iderigdom og luksuriøs scenografi, der gjorde dette projekt så unikt ... Denne Monteverdi trilogi er et storslået vidnesbyrd, der sammen med Boulez/Chereaus Nibelung Ring fremstår som det ypperste, operakunst formår".


Operabladet Ascolta

(2009) 28. årgang nr. 2

af

af

Henrik Marcussen

(2009) 28. årgang nr. 2

"Danielle de Niese er smuk, forførerisk ... overbevisende tillige i formfuldendt teknik og lyrisk, sødmefulde vokale udfoldelser ... Operaen byder på megen forførelse ... fra Haïm og hendes blændende barokbands side. Et helstøbt mesterværk".


Klassisk

2010, nr. 16

af

af

Steen Chr. Steensen

2010, nr. 16

"Robert Carsons dygtighed som instruktør gør, at alle personer bliver nærværende ... Vokalt er de to sopraner suveræne i deres stilsikkerhed og klangbehandling. Det gælder også de øvrige sangere ... Det er ikke kun i iscenesættelsen, at denne forestilling bliver aktuel. Det kommer også fra orkestergraven, hvor Oplysningstidens Orkester får Monteverdis musik til at lyde dugfrisk og moderne".


BBC music magazine

2009 September

af

af

Anthony Pryer

2009 September

"Vurdering: BBC music choice" - "There are half a dozen DVD versions of Monteverdi's late masterpiece, but this 2008 Glyndebourne production ticks more boxes than most ... Danielle de Niese looks stunning in the title role, and matches the action with musical flexibility ... The other singers are all good ... and the presentation and cound are clear and effective".


The gramophone

2024 February

af

af

Lindsay Kemp

2024 February

"Editor's choice: Alarcón and Cappella Mediterranea are experts at this repertoire and play with skill, commitment, energy and some innovative continuo devices to reflect, emphasise and punctuate the singers ... I found this a Poppea worthy of its creators' eternally modern genius".


International record review

2012 September

af

af

Mark Pullinger

2012 September

"Two new Spanish contenders vying for the crown released in quick succession, both containing eyebrow-raising moments ... Pizzi's Madrid-production is more classical in its setting ... De Niese ... colours her voice gorgeously ... Christie coaxes wonderful sounds from Les Arts Florissants ... For all that these two new versions are well sung, in the larger roles at least, I prefer the dramatic engagement of Carsen's Glyndebourne cast ... For all their quirks, Poppea proves indestrucible".


The gramophone

2005 awards issue

af

af

Iain Fenlon

2005 awards issue

"Marc Minkowski has taken the Venice score as his basic text but has then proceeded to make both cuts and additions, some of them radical ... the Coronation scene itself has been completely cut ... The casting on the whole is successful".


The gramophone

2012 September

af

af

Mike Ashman

2012 September

"The staging remains a masterclass in simplicity and style, comprehensively embracing the diverse moods (or humours) that make up the work ... The more straightforwardly comic scenes go well also ... The whole is acutely paced and supported by Harry Bicket's orchestra ... The hand-picked European cast is in fine fettle, Connolly's Nero outstanding ... This is, of course, not the only way to do Poppea but even the strongest DVD rivals to this set seem a little over-egged in comparison".


International record review

2012 September

af

af

Mark Pullinger

2012 September

"Two new Spanish contenders vying for the crown released in quick succession, both containing eyebrow-raising moments ... Alden's production is the more provocative, full of glamorous kitsch ... Sarah Connolly is an outstanding Nerone, her rich mezzo on splendid form ... The rest of the cast is decidedly mixed ... Bicket uses chitarrones and strummed continuo sparingly with a pit band sounding sparser than Christie's in Madrid ... For all that these two new versions are well sung, in the larger roles at least, I prefer the dramatic engagement of Carsen's Glyndebourne cast ... For all their quirks, Poppea proves indestrucible".


International record review

2013 September

af

af

Robert Levine (musikanmelder)

2013 September

"The play-within-a-play a la Brecht eventually recedes and the opera turns specifically into itself, up until very near the end ... [Cencic] is one dangerous, hyperactive, dishevelled Emperor ... [Haim's] way of colouring a scene rarely fails her ... This new ... is to be highly recommended".


The gramophone

2013 August

af

af

David Vickers

2013 August

"Staged intelligently by Jean-François Sivadier ... the entire company in modern dress gradually evolves into a boldly colourful 'Roman' world (lots of red, orange and gold) ... The production engagingly illustrates the amoral drama of lust, betrayal and the pursuit of power ... Cencic has the range to bash out Nerone's highest notes, and the occasional histrionic high passages and over-the-top delivery suit Nerone's brattish character. Ann Hallenberg's jilted Ottavia and Tim Mead's Ottone ... are vocally and dramatically outstanding".


The gramophone

2001 September

af

af

Alan Blyth

2001 September

"The screen direction is impeccable and the sound true. In spite of the weak Poppea, this is an absorbing experience that does justice to the composer's human concept".