Film / operafilm

La bohème


Anmeldelser (49)


MusicWeb international

2018 November

af

af

Dave Billinge

2018 November

"Recording of the month: It is a considerable relief to be able to enthuse almost unreservedly about an opera production ... With no barriers from the staging we can focus entirely on the action and the music. In this cast and with this conductor, chorus and orchestra we have a team close to perfection. Pappano gives the score all the detailed attention it deserves without ever losing the big picture ... The present cast were not all known to me but every characterisation is magnificent and the actual voices lovely to hear. Nicole Car is as good a Mimi as one could wish for ... She is matched by a superb Rudolfo in Michael Fabiano ... So, unusually, I am completely happy with this one and would place it near or at the top in a very crowded field".


MusicWeb international

2019 January

af

af

Robert J. Farr

2019 January

"Well, all good things come to an end ... There are no views over the rooftops of Paris, no paintings in the garret where the students reside. Indeed, one might think that the overall staging had been done on a strict minimum budget basis ... On the music side I personally find the singing rather average for a major international house. Nicole Car as Mimì makes an immediate vocal impact in her interpretation and maintained a good quality of singing and characterization throughout ... For me it has few virtues and I doubt if it will see the inside of my player again".


The New York times

d. 23. nov. 2012

af

af

Anthony Tommasini

d. 23. nov. 2012

"The director Stefan Herheim creates productions that are larger than life: intellectually charged but joyously theatrical. Little of his work has been captured on DVD, which makes this Bohème, which he made for the Norwegian National Opera, a must-have ... The production is a surreal, moving experience: sometimes mystifying but ultimately haunting".


The New York times

d. 21. dec. 2012

af

af

Zachary Woolfe

d. 21. dec. 2012

"Vurdering: [22] best classical music recordings of 2012" - "The intellectually charged but dazzlingly theatrical director Stefan Herheim deconstructed the traditional sets of the Norwegian National Opera's previous production of La Bohème, creating a mixture of old and new with a sober twist: Mimi dies of cancer at the start, and the opera is reconfigured as Rodolfo's surreal, moving refusal to admit it".


MusicWeb international

2017 November

af

af

Robert J. Farr

2017 November

"This production follows another vogue, that of updating to modern times. It is set in present day Paris slums ... This frequently means a disparity between what is sung and what we see ... [Rodolfo] particularly well sung and vocally nuanced by Giorgio Berrugi's tasteful and elegant singing ... Mimi's response, and their subsequent duet, indicates Irina Lungu to be a lyric soprano of some substance and a name to look out for ... All the principles act their parts well to create a meaningful narrative that keeps, as much as modernisation allows, our minds on the original story and its tear-jerking tragic end ... Gianandrea Noseda conducts with his usual distinction in this, his debut in the opera, drawing vibrant, full-bodied tone from his charges".


MusicWeb international

2021 July

af

af

David Barker

2021 July

"The two leads, Sonya Yoncheva and Charles Castronovo ... can, to state the obvious, certainly sing, but I was unconvinced by their acting skills, finding little or no spark in their interactions ... The orchestral contributions are elegant, delicate and passionate as required. Emmanuel Villaume adopts a relatively sedate tempo in most places ... Regarding ... Richard Jones' production ... the sets are undoubtedly the best parts of the show. They are quite wonderful, very evocative, and the snow that even falls before the opening curtain sets the scene ... That said, I feel that going to the opera (even by the medium of video) and being most impressed by the sets is rather like going to an art gallery, and thinking the frames were the best part ... Ultimately the success of La bohème is tied to Mimì and Rodolfo. If their romance and tragedy doesn't convince, then no matter how impressive the sets and the supporting cast are, the overall result can't be deemed a success, and sadly that is the case here".


MusicWeb international

2008 October

af

af

Simon Thompson (musikanmelder)

2008 October

"Zeffirelli has produced an ultra-traditional naturalistic spectacular for this big hit. You will find nothing here to challenge you intellectually or usurp any expectations you already had ... So if you like what Zeffirelli does and you're a fan of good singing then this is probably about as good as armchair opera gets. Buy it for the fantastic sound and to wallow in the classic production styles of the old school".


Jyllands-posten

d. 6. juni 2007

af

af

John Christiansen

d. 6. juni 2007

"Welser-Möst helt fremragende i Puccinis La bohème, hvor orkestret fra Zürich-operaen spiller klangfuldt ... Cristina Gallardo-Domas er en bevægende Mimi, Marcello Giordano en flot og naturligt syngende Rodolfo ... Der finde flere gode La bohème-indspilninger på dvd ... Den bedste? Dem er der flere af, blandt andet denne nye".


Politiken

d. 29. maj 2007

af

af

Jan Jacoby

d. 29. maj 2007

"Af alle parter er operaen usædvanligt stærkt følt og fortalt. Bohemernes løsslupne livsmod og den tragiske kærlighedshistorie står skarpt over for hinanden uden en falsk tone. Del Monaco har valgt en filmisk spillestil, hvis væld af realistiske detaljer fuldstændig synes at rive aktørerne med sig ... López Cobos veksler mellem overstadigt humør og en hudløs, sensuelt dvælende udtryksfuldhed i intim kontakt med sangerne, som synger med en sjælden ordbevidsthed. Man suges ind i fortællingen og genkender figurerne som ægte hverdagsmennesker".


Politiken

d. 13. juni 2006

af

af

Thomas Michelsen

d. 13. juni 2006

"Det er for så vidt ren Disney at se på i dag. Men det er filmisk begavet, og de italienske stemmer er af høj klasse. Ikke mindst Mirella Freni i sit definitive gennembrud som Mimì. Ung, bly og stjerneskøn ... en pittoresk-naturalistisk filmet scenisk Bohème lige efter bogen og med fornem lydside. Sneen falder nydeligt i anden akt, og Mimì hoster så ømt, så ømt til sidst ... Karajan brillerer med lethed og dynamisk energi. Bedre end den med Pavarotti".


Jyllands-posten

d. 4. okt. 2006

af

af

John Christiansen

d. 4. okt. 2006

"Man kan ikke ofte nok gøre opmærksom på den vidunderlige optagelse af La bohème ... Orkesterspillet er sansesmukt, og på scenen i Zeffirellis flotte opsætning har vi Mirella Freni som Mimi, den fortrinlige Gianni Raimondi som Rodolfo".


Politiken

d. 5. okt. 2008

af

af

Ursula Andkjær Olsen

d. 5. okt. 2008

"Opsætningerne er for størstepartens vedkommende rundet af den mest søvndyssende opera-slave-naturalisme, man kan forestille sig ... musikalsk spænder godterne fra det pletfri til det sublime, fra det virkelig gode arbejde til det rent ud euforiserende; vi har at gøre med et orkester, der løfter, hvad det skal være helt op til taget".


Politiken

d. 6. feb. 2007

af

af

Jan Jacoby

d. 6. feb. 2007

"Den enorme, flydende Seebühne er festspillenes hovedattraktion og største udfordring, og det mest oplagte problem, lyden, er blændende løst ... Men visuelt er det svært at fylde rummet overbevisende ud ... Scenografien er en vigtig underholdningsparameter, og man savner ikke sjove og flotte ideer. Derimod savner man intimitet ... Villazón synger vidunderligt som selvsikker yngling, og kammeraterne er udmærkede, men der sker ikke rigtig noget med figurerne undervejs".


Jyllands-posten

d. 20. dec. 2006

af

af

John Christiansen

d. 20. dec. 2006

"Man fornemmer søscenens mægtige størrelse med en scenografi i to dimensioner ... Attraktionen for de fleste er nok, at Rolando Villazon, dengang endnu ikke så kendt, men allerede velklingende og charmerende, synger Rodolfo, mens Alexia Voulgaridou er en tiltalende Mimi. Sangerne er ellers ret ukendte, men gode".


Kristeligt dagblad

d. 28. sep. 2005

af

d. 28. sep. 2005

"Renata Scotto er henrivende som Mimi, trods hendes mindre betagende og mildest talt omfangsrige legemsfylde. Og Pavarotti selv er her som betydelig yngre mand imponerende på de høje toner, der, hvor publikum normalt går amok. Og så holder James Levine sig diskret til nodepulten foran Metropolitans kor og orkester, og det har Pavarotti nok sin del af æren for".


Jyllands-posten

d. 10. maj 2006

af

af

John Christiansen

d. 10. maj 2006

"Den første billedoptagelse fra The Met var La bohème med ham [Pavarotti] i 1977. Han var ved pragtfuld stemme med forbavsende få usikkerhedsmomenter i betragtning af, at det var live en enkelt eftermiddag. Det vil nok forbløffe mange, at Pavarotti i nærbilleder er en udmærket skuespiller. Hans ansigt afspejler, hvad der sker ... Hans Mimi er Renata Scotto, som ved, hvad hun vil ... Fabrizio Melanos iscenesættelse er lidt gammeldags, men naturlig, og den passer fint til Pavarotti".


Jyllands-posten

d. 4. dec. 2008

af

af

John Christiansen

d. 4. dec. 2008

"Et værdifuldt nostalgisk gensyn og en nyhed for mange. Man forstår begejstringen for den nytilkomne dirigent Lamberto Gardellis ægte italiensk ledede La bohème. Det sanglige niveau er smukt på et forståeligt dansk-svensk. Den dejligt syngende Helena Döse står for det sidste. Tonny Landy er en ung Rodolphe med lyrisk kvalitet ... Holger Bolands iscenesættelse er god, gammeldags levende i Paul Kanneworffs dekorationer, som publikum elskede fra 1939 til 1999!".


Jyllands-posten

d. 17. sep. 2010

af

af

John Christiansen

d. 17. sep. 2010

"John Copleys opsætning har årtier bag sig på Covent Garden i London, så mange danskere vil genkende den. Den blev støvet af og genopsat i 2009 med unge sangere, og det er forfriskende at se nye ansigter og høre nye aldeles udmærkede stemmer ... Min interesse skyldes dirigenten, letten Andris Nelsons ... Han artikulerer orkesterstemmen levende og smidigt til ren fornøjelse".


Jyllands-posten

d. 20. jan. 2010

af

af

John Christiansen

d. 20. jan. 2010

"Franco Zeffirellis pragtopsætning af "La boheme" på Metropolitan Operaen havde premiere i 1981 ... Hør, hvor pragtfuldt Carreras sang inden sin sygdom ... Oplev, hvor gribende den både elskelige og intelligente Teresa Stratas var som Mimi, og opdag, hvad Renata Scotto, som også sang Mimi på The Met, mestrede som Musetta".


Jyllands-posten

d. 10. maj 2006

af

af

John Christiansen

d. 10. maj 2006

"Dirigenten Herbert von Karajans og instruktøren Franco Zeffirellis første La bohème på La Scala i Milano er helt fra 1965, men den er stadig værd at se og høre. Selv optagelsen er også så teknisk god, at det som helhed må være den bedste La bohème på dvd ... Karajan var Pucini-dirigenten frem for alle. Hans tolkning er gribende smuk, og man bliver klogere på dette såre menneskelige mesterværk".


Kristeligt dagblad

d. 21. juni 2006

af

af

Bernhard Lewkovitch

d. 21. juni 2006

"Optagelser fra en nu svunden tid, da de medvirkende var på deres højeste rent kunstnerisk, og som man selv med den bedste vilje ikke finder ret meget sammenligneligt i dag".


Jyllands-posten

d. 1. okt. 2008

af

af

John Christiansen

d. 1. okt. 2008

"Optagelsen fra den 5. april i år er ... god med Angela Gheorghiu i pragtform og Ramón Vargas, og den er ikke spor støvet ... Det er dejligt på tæt billedhold at se menneskeligt ægte reaktioner. Til gengæld savnes totalbilleder af hele scenen ... Lusovic Tézier er en helt rigtig Marcello, Ainhoa Arteta en forfriskende Musetta".


Operabladet Ascolta

(2008) 27. årgang nr. 2

af

af

Henrik Marcussen

(2008) 27. årgang nr. 2


Klassisk

2019, nr. 53

af

af

Mikael Garnæs

2019, nr. 53

"Jo, der er et par steder, hvor instruktionen afviger en smule fra teksten. For eksempel maler bohemerne halvfrække graffiti på væggen af deres tagkammer ... men ellers holder denne udgave af den gamle traver sig helt til forlægget. Og det er nok, når det vel at mærke gøres så skarpt og fintmærkende som her ... Covent Gardens orkester leverer en ny- og gennemtænkt udgave af partituret ... Det er en fornem ensembleforestilling med førsteklasses stemmer i alle roller ... Og sådan bliver det, der kunne have været en rutineopførelse af en stensikker sællert på et stort operahus, til interessant teater for ører og øjne".


BBC music magazine

2018 December

af

af

Christopher Cook (musikanmelder)

2018 December

"Opera choice: The Royal Opera glows with warmth. Antonio Pappano is in his element relishing every detail in Puccini's score slipping into the Act 1 duet for Rodolfo and Mimi as if we'd never heard it before ... Richard Jones's production is ... a sequence of bustling Parisian Arcades and a Café Momus with enough crisp napery to mop every embarrassed brow ... If Jones excels at pointing details, his young cast are with him all the way ... Nicole Car's Mimi is near faultless and her Rodolfo, Michael Fabiano, is as good as they get nowadays".


Diapason

2019 février

af

af

Emmanuel Dupuy

2019 février


BBC music magazine

2013 April

af

af

Malcolm Hayes

2013 April

"Mimi has already died of cancer in a modern hospital, and the opera is a fantasy depicting Rodolfo's grieving process - hmm. Fine performances: Sølberg's Mimi excels".


Operabladet Ascolta

(2009) 27. årgang nr. 5

af

af

Henrik Marcussen

(2009) 27. årgang nr. 5

"Et kært gensyn fra et værdsat kapitel i dansk operatradition ... Svenske Helene Döse var gæst som en glimrende Mimi - 3. akts duetten mellem hende og Ib Hansen er her verdensstjerner værdig. Men der er mange andre fine stunder at glædes over ... Udover det sanglige niveau er den sceniske aktion smittende og livfuld ... Som det jo var kutyme dengang, synges der på dansk - som uden undertekster her bliver svært at forstå ... Det er en Boheme, der på det sproglige, med dunkle billeder og alderstegen tv-teknik ikke uden videre kan sammenlignes med toppen af en uendelig række internationale Boheme'r på cd og dvd. Men denne her er på sine egne storartede betingelser ... sans concours".


BBC music magazine

2018 March

af

af

Anna Picard

2018 March

"Opera choice: The voices could be more beautiful but it's hard to think of a modern-dress production of La bohème that more perfectly captures the rhythm of the city in Puccini's youthful Parisian romance ... On stage and in the pit, timing is faultless ... The intimacy of Act I, the bustle and spectacle of Act II, the irreconcilable emotional tangle of Act III, and the awful, inevitable tragedy of Act IV are handled exquisitely by Gianandrea Noseda ... A masterclass in how to stage a modern La bohème".


Diapason

2023 janvier

af

af

Didier van Moere

2023 janvier


Klassisk

2021, nr. 62

af

af

Steen Chr. Steensen

2021, nr. 62

"Det smukke ved opsætningen er, at begge sider af historien - den kulørt sentimentale og sort-hvide menneskelige - finder sammen i Richard Jones' levende instruktion og Stewart Laings spektakulære scenebilleder ... Den rumænskfødte, britiske sopran Simona Mihai er et fund som en vanvittig komisk Musetta ... Mens den polske baryton Andrzej Filonczyks ... stemme er lige så sympatisk som hans udstråling, men også har gnister, når jalousien tager over. Hovedpersonerne er den bulgarske sopran Sonya Yoncheva som Mimi og den amerikanske tenor Charles Castronovo som Rodolfo ... båret af en stemme med glans og glød med et latent lag af desperation ... Dirigent Emmanuel Villaume sørger for et spændstigt og dynamisk orkesterspil".


BBC music magazine

2021 July

af

af

George Hall (musikanmelder)

2021 July

"Individual performances are perceptive and human. Charles Castronovo makes a likeable Rodolfo, his sense of Italianate style as much an asset as the dynamic range of his lyric tenor ... With Sonya Yoncheva's Mimì, one is aware of the character's illness from the moment you see her, while her lavish tone works perfectly for Puccini's writing ... Villaume keeps the score nicely on the move in an interpretation full of feeling and detail".


BBC music magazine

2007 February

af

af

Mark Pappenheim

2007 February

"The one true artist among them is soprano Inva Mula who sings Mimì with melting sensitivity. But even she and Coboss conducting dont make this a DVD youd want to watch twice".


BBC music magazine

2006 August

af

af

Michael Scott Rohan

2006 August

"Oldfashioned Bóheme ... But the voices are splendid. Atmospheric".


Operabladet Ascolta

(2009) 27. årgang nr. 7

af

af

Henrik Marcussen

(2009) 27. årgang nr. 7

"Forestillingen er langt fra et historisk tilbageblik, derimod billedrig og levende i sine mange fine detaljer og med ypperlige vokale præstationer ... Gheorghiu har aldrig været bedre end her, hvor hun så overbevisende forenes med Vargas' varme og sødme og musiske intellekt. Det er et ideal af et elskende par ... og så tilmed også så formidable sangstemmer".


Klassisk

2007, nr. 4

af

af

Thomas Michelsen

2007, nr. 4

"Man skal forestille sig denne "Boheme" som en slags Cirkeline i operaudgave. Alle de medvirkende kan være på et lille, rundt cafébord ... Det hele foregår i tændstikformat ... Villazon er en ung, slank og slagkraftig digter. Hans arier er fantastiske, fulde af overskud og glød ... og hans Mimi noget af det naturligste, man har set ... Ulf Schirmer ... dirigerer en bvægelig og gribende orkestersats ... Et virkelig tv-hit af en opera-DVD".


Operabladet Ascolta

(2013) 31. årgang nr. 4

af

af

Henrik Marcussen

(2013) 31. årgang nr. 4

"Denne La Bohème må have været lidt af en krads øjenåbner for det forvænte, konservative publikum ved seneste Salzburg festival. Vi er bland lazaroner i hullede jeans. Det flyder med madrasser og dynetæpper på gulvet ... Det er uskønt og meget lidt romantisk. Der er intet eventyr her ... Mange af de fine nuancer er væk ... men rent vokalt svigter Anna Netrebko os ikke og holder distancen. Derimod er Piotr Beczala slemt skuffende ... For orkester og dirigent gælder det derimod, at de finder poesien, musikaliteten og det klanglige overskud og dermed tilfører noget af den emotionelle kraft, som ellers savnes i instruktion og scenegrafi".


Diapason

2013 janvier

af

af

Emmanuel Dupuy

2013 janvier

Puccini n'a rien à gagner à ces excés de sucre et de sentiments".


Politiken

d. 21. aug. 2003

af

d. 21. aug. 2003


The gramophone

2018 November

af

af

Mark Pullinger

2018 November

"Pappano is always terrific in Puccini. His pacing and attention to orchestral detail are superb and he draws highly sympathetic playing from his orchestra. But the vocal performances here don't really make this a Bohème to stand out from the crowd ... Car is a lovely Mimì, though, very much the girl next door, with a simple charm to her Act I aria that immediately makes you love her ... Rhodri Huw's stylish film direction certainly draws the viewer but it's going to need further acquintance with this production ... to cast any magic".


Fono Forum

2013 Juni

af

af

Manuel Brug

2013 Juni

"Ein virtuoses Spiel mit den Bedeutungsebenen, das aufgeht und einen vor dem Videoschirm bannt".


The gramophone

2013 February

af

af

David Patrick Stearns

2013 February

"High-concept productions often demand musical distensions but ... this La boheme is a vital, middle-of-the-road reading, full of discipline and integrity, thanks, no doubt, to conductor Eivind Gullberg Jensen. The cast's singing is clearly invigorated by these fresh staging ideas ... Tenor Diego Torre has a wonderfully robust high C; soprano Marita Sølberg is a stylistically Italianate as any Mimi I've ever heard. Don't schedule any social engagements after watching this. You might not be in any shape to keep them".


High fidelity (Kbh.)

Årg. 42, nr. 5 (2009)

af

af

Mogens Wenzel Andreasen

Årg. 42, nr. 5 (2009)

"Iscenesættelsen er af den gode, gamle slags, vi er i den rigtige tid med det rigtige interieur og de rigtige kostumer, og der synges rigtig godt ... Alle er værd at se og høre på. Dertil kommer så, ikke overraskende, godt orkesterspil under den fremragende Lamberto Gardelli, og et velsyngende og bevægeligt operakor ... Sangligt og musikalsk finder man ikke meget, der er ret meget bedre".


The gramophone

2017 December

af

af

Hugo Shirley

2017 December

"The grimness of modern urban life is never far away ... though the modern additions can't hide the fact that this is a traditional Bohème at heart, true to the work's spirit ... Cavalletti is a sincere, touching Marcello, and Kelebogile Besong a deliciously over-the-top Musetta, as the staging demands ... Noseda doesn't disappoint here, conducting with sensitivity and refinement, neve indulgent but consistently moving ... All told, this is a touching and recommendable modern-dress Bohème".


High fidelity (Kbh.)

Årg. 40, nr. 5 (2007)

af

af

Mogens Wenzel Andreasen

Årg. 40, nr. 5 (2007)

"Det her er, som vor far lavede det: Den rigtige historie med de rigtige personer i de rigtige omgivelser og den rigtige tid. Smukt at se på, livfuldt underholdende og bevægende ... Der synges rigtig godt ... ikke bare god opera, men også godt teater ... Al mulig ros til instruktør, dirigent, sangere og Teatro Real i Madrid".


BBC music magazine

2009 Christmas

af

af

George Hall (musikanmelder)

2009 Christmas

"Zeffirelli's Met production is unashamedly a spectacular but in its 1982 staging the cast is a remarkable one".

Vurdering (performance): 4/5.

Vurdering (Picture & sound): 3/5.


Klassisk

2012, nr. 27

af

af

Per Rask Madsen

2012, nr. 27

"En ny dvd fra årets Salzburg Festival har Anna Netrebko i rollen som den brystsvage Mimi og den i udlandet ret eftertragtede Piotr Beczala som Rodolfo ... Avisen Süddeutsche er begejstret over hendes præstation og derudover også dirigent Daniele Gatti og Wiener Filharmonikernes evne til at få orkesterfarver frem så kulden bider, så diffust morgenlys flimrer".


Fono Forum

2013 April

af

af

Manuel Brug

2013 April

"Eine eiskalte Hand ... Anna Netrebko sieht so verhuscht und mausgrau aus wie noch nie. Steht dünnbeinig verloren herum wie im Nebel. Aber sie singt konzentriert, zart, wunderbar. Mit flutenden Dunkelsilbertönen, die warm und blühend sind, während ... Rodolfo beim ausgegangenen Joint näherkommt. Keine Kerze, keine Häkelstola, kaum Paris. Bohème ohne Zauber, nüchtern, nicht realistisch ... Er und Netrebko harmonieren wunderbar im Timbre ... Das Moderne, die filmartige Schnitt-technik ... Bewusst strukturklar, aber insgesamt ohne Poesie".



Informationer og udgaver