d. 4. juli 2006
af
af
Thomas Michelsen
d. 4. juli 2006
"Harnoncourt ... går ned i overraskende langsomme tempi med Wienerne på den ellers genialt filmede Salzburgopsætning fra 2003 ... Kasarova synger en uforligneligt maskulin og kastratkraftig Sextus. Helt betagende. Röschmanns Vitellia er dramatisk furieforløsende, men Schades Titus får meget generende lov at grimassere sig gennem partiet som en gal mand".
d. 19. juni 2006
af
af
Jan Jacoby
d. 19. juni 2006
"En usædvanlig klar og helstøbt tolkning, der oversætter det klassiske spil om lidenskab, forbrydelse og fyrstelig tilgivelse til tidløst menneskedrama ... Cambreling følsomt lyriske Mozart spil ... inderligt på en måde, der personligt underbygger forestillingens tekstnære intimitet".
d. 6. juni 2007
af
af
John Christiansen
d. 6. juni 2007
"Instruktøren Jonathan Millers idé med at stryge alle italienske recitativer i Mozarts La clemenza di Tito (Titus) og erstatte dem med tysk tale er irriterende ... Næste punkt er, at der spilles i moderne jakkesæt i stedet for i det gamle romerske kejserrige, hvilket her heller ikke fungerer ideelt. Sangerbesætningen er derimod virkelig god med tenoren Jonas Kaufmann i titelpartiet ... Welser-Möst er ikke på sit eget højeste som Mozart-dirigent, men spændende og kompetent er han nu alligevel".
d. 6. mar. 2007
af
af
Thomas Michelsen
d. 6. mar. 2007
"Fantastiske Kasarova ... Kender man hende ikke, er her en perfekt anledning til at lære den bulgarske mezzosopran at kende. Hun er den absolutte stjerne i bukserollen som den fortvivlet forelskede Sextus ... Her er vi ført frem til 1930erne i en enkel fortolkning uden nogen form for overraskende twist, så man har fuld mulighed for at fokusere på stemmerne. Det fortjener Kasarova. Så rigt moduleret, dramatisk dyb og subtil en stemme finder man ikke hos nogen af hendes konkurrenter i dette parti lige for tiden ... Orkestret under Welser-Möst er præcist og fremragende energisk, og koret ondulerer de få korsteder med bravur".
d. 2. jan. 2003
af
d. 2. jan. 2003
d. 17. aug. 2006
af
af
John Christiansen
d. 17. aug. 2006
"Martin Kusejs moderne iscenesættelse i Felsenreitschule er spændende, og Harnoncourt dirigerer med vægt. Sangerholdet er fantastisk".
2019, nr. 52
af
af
Steen Chr. Steensen
2019, nr. 52
"Titus er ofte betragtet som et tilbageslag eller et udslag af, at Mozart skulle tjene nogle hurtige penge. Den hopper Claus Guth heldigvis ikke på. Han koncentrerer sig om operaens egentlige emne: en konges udvikling fra ensom despot til mild humanist ... Alle sangere både synger og spiller sig langt ind i deres roller ... Lydhørt understøttet af Enlightenment-Orkestret under ledelse af Robin Ticciati ... Richard Croft sunger en rastløs desperat Titus, Alice Coote er perfekt som en kæderygende, nervøs Vitellia, mens Anna Stéphany synger Sextus med et stort vokalt overskud".
2018 novembre
af
af
Jean-Philippe Grosperrin
2018 novembre
2006 August
af
af
Gerhard Persché
2006 August
"Harnoncourt ... überrascht mit weichen, behutsamen, zerbrechlichen Tönen. Er lässt sich Zeit, gliedert den musikalischen Fluss durch ungewöhnliche Pausen, Ritardandi und Accelerandi. Den Abend über führt er mit den sängern einen zärtlich-melancholischen und dabei beklemmend intensiven Dialog über menschliche Unzulänglichkeit".
(2006) 25. årgang nr. 3
af
af
Henrik Marcussen
(2006) 25. årgang nr. 3
"Fremdatering til nutid ... Personerne fremstår tydeligere og som personligheder, der kan identificeres om end på Kusejs betingelser mere end Mozarts ... Det musikalske niveau er ypperligt, helt uovertruffent og gribende gennemført ... Givetvis en Clemenza di Tito, der ikke falder i alles smag; den er anderledes, men vedkommende, godt fremført i indlevet kammerspil og vidunderligt sunget".
2006 March
af
af
Michael Tanner (musikanmelder)
2006 March
"The singing here is on a high level ... but however hard they all try, nothing really will breathe life into this marmoreal work, which has much beauty but refuses to stir".
2006 Juni
af
2006 Juni
"Ein klassizistisches grundambiente, feinst knitternde Rokoko-Roben un d ausgefeilte Psychologisierung ... Und doch sieht es sich in seiner bruchlosen Historizität ... schon wieder gestrig an. Wird aber von dem befeuernden Sylvain Cambreling am Pult und ein hochengagierten Sängerschar beatmet".
2018 September
af
af
David Vickers
2018 September
"Croft's mature acting and ardent singing vividly bring to life Tito's torn emotions ... The cruel manipulation by Alice Coote's psychotic Vitellia of Anna Stéphany's puppyish Sextus is painful to observe, yet their respective trajectories to nobly selfless lover and penitent heroine are etched to perfection ... Guth's production is rewarding and insightful. Robin Ticciati's conducting is briskly rhythmical and episodic".
2006 July/August
af
af
John T. Hughes
2006 July/August
"This Salzburg production og Mozart's last opera is indeed brought up to date, with everyone in modern dress ... Well, I say that the performance is fine but should qualify that by pointing out that Nicolaus Harnoncourt's speeds are often slow ... What really is fine is the singing, from a cast with no weak member".
Årg. 39, nr. 4 (2006)
af
af
Mogens Wenzel Andreasen
Årg. 39, nr. 4 (2006)
"En skuffende Mozart ... Handlingen er så stivbenet, at man ikke undgår at kede sig. Når dertil kommer, at instruktøren ikke rigtig ved, hvad han skal stille op med den, bliver det endny værre ... Heldigvis synges der mere end godt ... og kor og orkester fra Pariseroperaen er upåklagelige".
