Film / operafilm

La traviata


Anmeldelser (56)


MusicWeb international

2020 April

af

af

Mike Parr (musikanmelder)

2020 April

"This revival featured Albanian soprano Ermonela Jaho who brings much to the role of Violetta. Her deeply-impassioned dramatic skills are definitely an advantage and her petite build really makes her appear convincing as the frail French courtesan. She sings with a pleasing shimmering quality in her upper register ... Charles Castronovo is a handsome, virile Alfredo. His acting is sympathetic and he vocalises with a golden tone and a deep involvement in his role ... Placido Domingo certainly looks the part of the elder Germont ... His voice at this stage of his career has moments where it is still quite impressive ... Unfortunately, this entire enterprise is all but ruined by a dreadful sound mix which stems from utilizing body microphones on all of the soloists".


Politiken

d. 29. aug. 2009

af

af

Henrik Friis (f. 1978)

d. 29. aug. 2009

"Historien er godt nok forfærdelig - til gengæld lyder alt forfærdelig godt. Gheorghiu synger fabelagtigt med sin klare, fokuserede røst, som ikke kender mange tekniske begrænsninger, og husets orkester under Lorin Maazel spiller nærmest perfekt ... Overdådigt spil og sang, men det er ikke her, man får de største visuelle sceneoplevelser".


Jyllands-posten

d. 22. okt. 2008

af

af

John Christiansen

d. 22. okt. 2008

"En flot opsætning, som havde alt det, som skal til efter den oprindelige tekstbog ... Instruktøren Liliana Cavanis instruktørhåndværk i Milano var dog uden originalitet. Det kunne Angela Gheorghiu lide at folde sig ud i, og hun kunne være tilfreds med Ramón Vargas som sin lidt enfoldig Alfredo ... Lorin Maazel dirigerede meget effektivt og præcist".


Politiken

d. 1. jan. 2008

af

af

Thomas Michelsen

d. 1. jan. 2008

"Egentlig er jeg ikke til Zeffirellis overflødighedshorn, men manden har tæft for det store udtræk. Alle detaljer i kameraføring og studiekulisser er overpræcise, og i fejende bevægelser indfanger linsen en pragtfuldt syngende Teresa Stratas som udhungret tuberkulosepatient, der i flash back genoplever sin tragiske kærlighedshistorie med en moden Domingo. De synger fremragende, begge to".


Politiken

d. 29. aug. 2009

af

af

Henrik Friis (f. 1978)

d. 29. aug. 2009

"Historien er godt nok forfærdelig - til gengæld lyder alt forfærdelig godt. Gheorghiu synger fabelagtigt med sin klare, fokuserede røst, som ikke kender mange tekniske begrænsninger, og husets orkester under Lorin Maazel spiller nærmest perfekt ... Overdådigt spil og sang, men det er ikke her, man får de største visuelle sceneoplevelser".


Jyllands-posten

d. 22. okt. 2008

af

af

John Christiansen

d. 22. okt. 2008

"En flot opsætning, som havde alt det, som skal til efter den oprindelige tekstbog ... Instruktøren Liliana Cavanis instruktørhåndværk i Milano var dog uden originalitet. Det kunne Angela Gheorghiu lide at folde sig ud i, og hun kunne være tilfreds med Ramón Vargas som sin lidt enfoldig Alfredo ... Lorin Maazel dirigerede meget effektivt og præcist".


Politiken

d. 27. juli 2011

af

af

Henrik Friis (f. 1978)

d. 27. juli 2011

"Ingen lokummer midt på gulvet, ingen hårde stoffer eller kritik af siddende regeringer. Kun trekantsdramaet og bunker af smukke sangtoner i en varmblodet orkesterdragt. Operaens tre altoverskyggende sangsolister udgør et veritabelt drømmehold. Renée Fleming ... der i sin karrieres efterår bare bliver bedre og bedre, får en suveræn europæisk debut som den kloge og smukke, men fordærvede Violetta ... Joseph Calleja, der med sin hurtigt vibrerende smørstemme og lynende natur fungerer perfekt som den iltre elsker Alfredo. Og sidst den myndige Mahler-specialist Thomas Hampson som Alfredos moralske far ... Der er masser af højdepunkter".


Politiken

d. 30. maj 2006

af

af

Thomas Michelsen

d. 30. maj 2006

"Alt ved den er skønt, præcist, umiddelbart og friskt. Willy Deckers nådesløst begavede ind til benet-instruktion skaber følelsesdrama med så enkle midler, at man ikke mindes en Traviata, der har rørt dybere ... I rød kjole og røde sko synger Netrebko sig direkte ind i verdensoperahistorien, og Domingoafløseren Villazóns mexikanske pragttenor lader med sin smidige og fyrige egalitet ikke sin prima donna noget efter".


Politiken

d. 1. jan. 2008

af

af

Thomas Michelsen

d. 1. jan. 2008

"Villazón er igen en heftigt syngende ung elsker, men Renée Fleming som Violetta? Det er da spændende at høre hende, men hendes cremede stemme er mere velplaceret i nogle scener end andre, og den kvindelige instruktør, gift med Domingo, har ikke formået at få noget sorg eller tragik frem hér ... og en dirigent, der ofte famler for at få sangere og musikere til at følges helt, slet ikke overbeviser".


Jyllands-posten

d. 21. nov. 2007

af

af

John Christiansen

d. 21. nov. 2007

"Det er en god, gammeldags opsætning med flotte scenebilleder. Kjolerne er alene et syn værd. Besætningen er fornem med de populære Renée Fleming, Rolando Villazon og Renato Bruson. De spiller og synger godt, og chefdirigent James Conlon kan som altid sin metier".


Politiken

d. 30. maj 2006

af

af

Thomas Michelsen

d. 30. maj 2006

"Alt ved den er skønt, præcist, umiddelbart og friskt. Willy Deckers nådesløst begavede ind til benet-instruktion skaber følelsesdrama med så enkle midler, at man ikke mindes en Traviata, der har rørt dybere ... I rød kjole og røde sko synger Netrebko sig direkte ind i verdensoperahistorien, og Domingoafløseren Villazóns mexikanske pragttenor lader med sin smidige og fyrige egalitet ikke sin prima donna noget efter".


Weekendavisen

d. 5. dec. 2008

af

af

Peter Johannes Erichsen

d. 5. dec. 2008

"Der musiceres blankt og effektivt af Maazel. Angela Gheorghiu synes at leve sit eget liv fri af det hektiske orkester og instruktørens beske påhit. Det ligner på flere måder en svanesang. Man er berørt fra start til slut. Den notorisk vanskelige diva er atter et unikum af sejrende disciplin".


Kristeligt dagblad

d. 5. dec. 2007

af

af

Mikael Garnæs

d. 5. dec. 2007

"Dette må være en af de mest spektakulære iscenesættelser af 'La Traviata' nogensinde ... så har den super-æstetiske instruktør Franco Zefirelli iscenesat med en overdådighed, der næsten tager vejret fra tilskueren ... Den visuelle pragt matches af overdådigt velspillende orkester ... I titelrollen møder vi den karismatiske græsk-canadiske sopran Teresa Stratas ... musikalsk og navnlig dramatisk dominerer hun filmen med sin udstråling".


Jyllands-posten

d. 27. nov. 2007

af

af

John Christiansen

d. 27. nov. 2007

"Zeffirellis overdådige filmoptagelse fra 1982 med den vidunderligt gribende Teresa Stratas, Placido Domingo og MacNeil dirigeret af James Levine".


Weekendavisen

d. 5. dec. 2008

af

af

Peter Johannes Erichsen

d. 5. dec. 2008

"Der musiceres blankt og effektivt af Maazel. Angela Gheorghiu synes at leve sit eget liv fri af det hektiske orkester og instruktørens beske påhit. Det ligner på flere måder en svanesang. Man er berørt fra start til slut. Den notorisk vanskelige diva er atter et unikum af sejrende disciplin".


Jyllands-posten

d. 4. maj 2006

af

af

John Christiansen

d. 4. maj 2006

"Overvældende opera ... La traviata fra Salzburg med Netrebko og Villazón er her i fremragende teknik ... Han er en af de bedst syngende Alfredo'er gennem tiderne. Hendes vokalpræstation er i orden, men verden har før hørt bedre Violetta'er, men kun sjældent nogen så gribende ... Dette er opera for både kendere og nybegyndere".


Weekendavisen

d. 23. juni 2006

af

af

Peter Johannes Erichsen

d. 23. juni 2006

"Sjælespillet og sangkunsten mellem det skæbneramte par Alfredo og Violetta er en fryd. Den standhaftige, agile, velklingende mexicanske tenor Rolando Villazon og den myge, varmblodige, underskønne russiske sopran Anna Netrebko fører den vanvittige kærlighedshistorie ud i alle dens afkroge og mere til".


Kristeligt dagblad

d. 31. maj 2006

af

af

Bernhard Lewkovitch

d. 31. maj 2006

"Anna Netrebko som Violetta er omdrejningspunktet i Verdis "La Traviata". Alene hun er sammen med Rolando Villazon, iført Alfredo, denne forestilling værd, uden at de øvrige medvirkende er betydningsløse i den store scenesammenhæng".


Kristeligt dagblad

d. 5. dec. 2007

af

af

Jakob Holm

d. 5. dec. 2007

"Rolando Villazón forfører atter som Alfredo i denne overdådigt lækre, sanseligt stimulerende og utroligt velsyngende udgave af Verdis tragiske opera ... Renée Fleming brillerer som Violetta. Hun indfanger rollens kompleksitet, og hendes vokale arbejde er pletfrit ... De optræder i en scenografi der er pompøs, men alligevel troværdig, og generelt er hele operaen smukt filmet med et fint blik for historiens herlige energi".


Weekendavisen

d. 23. juni 2006

af

af

Peter Johannes Erichsen

d. 23. juni 2006

"Sjælespillet og sangkunsten mellem det skæbneramte par Alfredo og Violetta er en fryd. Den standhaftige, agile, velklingende mexicanske tenor Rolando Villazon og den myge, varmblodige, underskønne russiske sopran Anna Netrebko fører den vanvittige kærlighedshistorie ud i alle dens afkroge og mere til".


Jyllands-posten

d. 4. maj 2006

af

af

John Christiansen

d. 4. maj 2006

"Overvældende opera ... La traviata fra Salzburg med Netrebko og Villazón er her i fremragende teknik ... Han er en af de bedst syngende Alfredo'er gennem tiderne. Hendes vokalpræstation er i orden, men verden har før hørt bedre Violetta'er, men kun sjældent nogen så gribende ... Dette er opera for både kendere og nybegyndere".


Kristeligt dagblad

d. 31. maj 2006

af

af

Bernhard Lewkovitch

d. 31. maj 2006

"Anna Netrebko som Violetta er omdrejningspunktet i Verdis "La Traviata". Alene hun er sammen med Rolando Villazon, iført Alfredo, denne forestilling værd, uden at de øvrige medvirkende er betydningsløse i den store scenesammenhæng".


Klassisk

2009, nr. 12

af

af

Mikael Garnæs

2009, nr. 12

"Hvis man leder efter en helt klassisk udgave af Verdis La Traviata, smuk at skue og høre, er dette svaret! ... Det er en udpræget filmet teaterforestilling, og de flotteste billeder kommer af totaloptagelserne fra den store scene på Scala-Operaen i Milano ... Angela Gheorghiu ... synger de lange, bårne melodilinjer med smeltende velklang ... Forestillingen er centreret om hende, også fordi ingen af de to mandlige hovedroller har en udstråling, der kommer særlig langt ud over scenekanten, selvom de begge synger smukt".


BBC music magazine

2015 November

af

af

George Hall (musikanmelder)

2015 November

"Despite the period setting, many of Jacquot's gestures are no more than modern chichés ... Vocally, Damrau can run rings around the notes, but in this role that's not enough. francesco Demure makes a likable if uninteresting Alfredo ... bets of the pricinpals is Ludovic Tézier's Giorgio Germont ... Philippe Jordan conducts a performance that is good solid routine".


Diapason

2015 octobre

af

af

Emmanuel Dupuy

2015 octobre


Klassisk

2015, nr. 39

af

af

Steen Chr. Steensen

2015, nr. 39

"Den irskfødte instruktør Tom Cairns ... har søgt den enkle, universelle side af historien ... Det er så smukt det hele: den billedskønne og detaljerede scenografi, de smukke sangere ... Der er ingen sprækker af dyb fortvivlelse, desperation eller endsige passion ... De tre hovedroller virker i denne sammenhæng som stereotyper ... Verdi kunne se sin egen historie i dette drama. Men sikkert ikke i denne forestilling".


Klassisk

2009, nr. 12

af

af

Mikael Garnæs

2009, nr. 12

"Hvis man leder efter en helt klassisk udgave af Verdis La Traviata, smuk at skue og høre, er dette svaret! ... Det er en udpræget filmet teaterforestilling, og de flotteste billeder kommer af totaloptagelserne fra den store scene på Scala-Operaen i Milano ... Angela Gheorghiu ... synger de lange, bårne melodilinjer med smeltende velklang ... Forestillingen er centreret om hende, også fordi ingen af de to mandlige hovedroller har en udstråling, der kommer særlig langt ud over scenekanten, selvom de begge synger smukt".


Operabladet Ascolta

(2012) 31. årgang nr. 2

af

af

Henrik Marcussen

(2012) 31. årgang nr. 2

"Sivadiers bud ... er som et spil i spillet, hvor skuespil-sangere ankommer til La Traviata tilsyneladende til en prøve der efterhånden går over i en egentlig opførelse ... Og hver gang det superbe sangerhold senere får os til at fortabe os i det store drama mindes vi ved et bevidst illusionsbrud om at det jo bare er teater ... Dessay ... er fortsat en stor sanger men samtidig betydelig og stærkt fascinerende som aktør ... Endelig et godt solidt orkesterspil der opfylder denne geniale operas blanding af smægtende sødme og orkestral glans".


BBC music magazine

2012 May

af

af

George Hall (musikanmelder)

2012 May

"Vurdering: BBC music dvd choice" - "This is one of the most truthful and moving realisations of Verdi's La traviata I could ever imagine ... A spare staging, often with just a bare wall in the background. But such is its intelligence in focusing on the essentials of the characters and the action that one is repeatedly knocked sideways ... Dessay is exceptional throughout, not just physically but vocally ... Altogether an outstanding production of La traviata".


Diapason

2020 novembre

af

af

Didier van Moere

2020 novembre


Klassisk

2020, nr. 57

af

af

Steen Chr. Steensen

2020, nr. 57

"Ricard Eyre hører til den gruppe af instruktører, som foretrækker en autencitet frem for eksperiment. Jeg fristes til at kalde hans opsætning historistisk ... Opsætningen har en perlerække af sangere, der gennem tiderne har levendegjort de tre hovedpersoner ... her altså dokumenteret anno 2019 ... Og hvilke sangere! ... Ermonela Jaho ... formår at formidle [Violette] med blændende vokalt overskud ... Den amerikanske tenor Charles Castrenovo som Alfredo, en gennemintelligent præstation ... Tredje hovedrolle er Germont i Placido Domingos skikkelse og stemme ... [Han] gennemspiller alle de sjælelige kvaler, som Verdi har udpenslet i denne rolle , og så synger Domingo så smukt, så stærkt og inderligt ... Det er i selve det musikalske, at denne opsætning finder sin styrke".


Klassisk

2006, nr. 2

af

af

Steen Chr. Steensen

2006, nr. 2

"Det er to unge, vitale sangere, der spiller og synger fremragende op til hinanden, og det hører til Willy Deckers instruktion, at de ikke får et øjebliks ro ... Violetta og Alfredo bliver drevet rundt i manegen, og i Brian Larges filmproduktion får vi det hele med: scenen fra alle vinkler, psykologiske nærbilleder af hovedpersonerne, men først og fremmest et eksempel på, hvor musikalsk en iscenesættelse kan skabes ned til mindste gestiske detalje".


Operabladet Ascolta

(2009) 28. årgang nr. 1

af

af

Henrik Marcussen

(2009) 28. årgang nr. 1

"En naturalistisk og i store træk traditionel udgave af denne populære opera ... Den er blændende godt sunget. Fleming er på sin kunsts fulde højde ... Villazon giver los for det store følelsesregister ... Hvor sangerholdet er top professionelt, leverer dirigent og orkester kun pænt rutinearbejde".


BBC music magazine

2008 February

af

af

John Allison (f. 1965)

2008 February

"Fleming comes showcased here in Marta Domingo's ultra-conventional production ... sparkling yet refined conducting".


Klassisk

2006, nr. 2

af

af

Steen Chr. Steensen

2006, nr. 2

"Det er to unge, vitale sangere, der spiller og synger fremragende op til hinanden, og det hører til Willy Deckers instruktion, at de ikke får et øjebliks ro ... Violetta og Alfredo bliver drevet rundt i manegen, og i Brian Larges filmproduktion får vi det hele med: scenen fra alle vinkler, psykologiske nærbilleder af hovedpersonerne, men først og fremmest et eksempel på, hvor musikalsk en iscenesættelse kan skabes ned til mindste gestiske detalje".


International record review

2008 November

af

af

John T. Hughes

2008 November

"In addition to the high-class contributions of the artists, the honest and relevant production and attractive costumes and sets, the recorded sound is extremely good".


BBC music magazine

2007 November

af

af

George Hall (musikanmelder)

2007 November

"Dante Ferretti's sets and Gabriella Pescucci's costumes offer lavish cinematographic realism in their presentation of the mid-19th century Parisian miliweu ... Immaculate playing from the Scala orchestra, and some sensitive conducting from Lorin Maazel".

Vurdering (performance): 4/5.

Vurdering (picture & sound): 4/5.


Fono Forum

2015 Oktober

af

af

Manuel Brug

2015 Oktober

"Nicht freilich alle Damen scheinen den Violetta-Ansprüchen auch gewachsen, aber wenn es eine kann, dann gegenwärtig Diana Damrau. Denn die Koloraturkönigin entwickelte sich dank der guten Tragfähigkeit ihrer Stimme und einem schönen Mittellagefundament zum lyrisch-dramatischen Sopran. Sie ist eine überzeugende Schauspielerin und wirft sich förmlich auf diese Rolle".


The gramophone

2015 Awards

af

af

Mike Ashman

2015 Awards

"Too much is studied and delivered as if by remote control, albeit supported by some technically accomplished singing ... The Paris performance and its strong musical context doubtless may satisfy Damrau fans".


BBC music magazine

2007 November

af

af

George Hall (musikanmelder)

2007 November

"Dante Ferretti's sets and Gabriella Pescucci's costumes offer lavish cinematographic realism in their presentation of the mid-19th century Parisian miliweu ... Immaculate playing from the Scala orchestra, and some sensitive conducting from Lorin Maazel".

Vurdering (performance): 4/5.

Vurdering (picture & sound): 4/5.


International record review

2008 November

af

af

John T. Hughes

2008 November

"In addition to the high-class contributions of the artists, the honest and relevant production and attractive costumes and sets, the recorded sound is extremely good".


The gramophone

2012 August

af

af

David Patrick Stearns

2012 August

"Dessay is in her glory ... One phrase after another is crystallised with meaning by her voice and seconded by her inward theatrical fire that tells you she-s living the role like nobody since now-retired Teresa Stratas ... Charles Castronovo is probably the handsomest Alfredo on DVD though his singing, always fine, never reaches the realm of his great predecessors in the role ... Where Sivadier truly serves the opera is in the nuanced character interaction. Time and again, he gets to the heart of a scene, almost despite his own production".


Diapason

2012 avril

af

af

Emmanuel Dupuy

2012 avril

"Vurdering: Diapason d'or" - "Autour de la fragile Traviata de Natalie Dessay, Jean-François Sivadier a conçu un spectacle virtuosissime, magnifié par la captation vidéo. A l'opéra, de tels sommets de vérité théâtrale song bienfait rare ... Alors oui, Diapason d'or, sans l'ombre d'un doute".


International record review

2012 July/August

af

af

Robert Levine (musikanmelder)

2012 July/August

"Natalie Dessay remains a phenomenon ... This turned out to be the most moving reading of Violetta I have even seen ... Director Jean-François Sivadier confuses us somewhat but he can't get in Dessay's way. The opera is set in modern day ... It is deconstructionism at its most thorough - we really have no idea who any of these people are ... There are many, many lovely vocal moments ... There's no chance that you won't be touched by her overall performance ... It will take your breath away".


The gramophone

2012 April

af

af

Mike Ashman

2012 April

"His production ... ditches built scenery in toto, plays on a forestage area market out by the house curtains and drapes and concentrates on the often very cruel emotional journey of the three principal characters ... Tecwyn Evans conducts with great rhythmic acuity and finds pace and tension without rushing or becoming unduly loud ... An outstanding issue and a quite draining experience".


International record review

2012 March

af

af

Hugh Canning

2012 March

"I suspect this is an issue that will appeal to fans of Konwitschny, rather than Verdians, but Petersen almost wins me over to the director's fresh, but quirky ideas".


BBC music magazine

2012 March

af

af

Michael Tanner (musikanmelder)

2012 March

"Konwitschny is of the school that regards all theatre as social critique so the point of La traviata - updated in this production to now - is to examine our attitudes to prostitution ... Marlis Petersen is wonderful ... The orchestral playing is intense and refined".

Vurdering (performance): 4/5.

Vurdering (picture & sound): 5/5.


Weekendavisen

d. 27. dec. 2002

af

d. 27. dec. 2002


BBC music magazine

2011 August

af

af

George Hall (musikanmelder)

2011 August

"The central casting is mixed ... Ultimately it's magnificent Giorgio Germont who steals the show, while there's solid conducting from Lorin Maazel".

Vurdering (performance): 3/5.

Vurdering (picture & sound): 3/5.


International record review

2010 June

af

af

John T. Hughes

2010 June

"Whether this is the best version of La traviata on DVD, I do not know, not having seen them all. It does bring a very enjoyable performance from the Royal Opera".


The gramophone

2020 February

af

af

Mark Pullinger

2020 February

"It's a beautiful staging ... from the sparkling rotunda of Act 1 to the pastel shades of Violetta's country residence and the gilded glamour and skewed perspectives of the gambling scene at Flora's ... Jaho treads more gingerly here, and her tone is never what one could call 'lustrous', but she gets inside the character so thoroughly that one cannot help but suffer with her; Germont's demands wound us as they wound her and she battles so hard in Act 3 that one harbours a hope that Violetta may fight to see another day. Charles Castronovo is a splendid Alfredo, his bright, springy tone capturing the character's impetuosity ... Manacorda conducts sensitively, not always with Solti's zip, but supports his singers well ... An enjoyable memento of an enduring production".


High fidelity (Kbh.)

Årg. 39, nr. 8 (2006)

af

af

Mogens Wenzel Andreasen

Årg. 39, nr. 8 (2006)

"Her er menneskeligt, bevægende drama - næsten uden scenografi, så man koncentrerer sig helt om mimik og ageren. Og her er vi på højeste plan ... Instruktionen er enestående god ... Og så synges der, så man føler sig hensat til en anden og langt bedre verden".


Fono Forum

2008 Februar

af

af

Ekkehard Pluta

2008 Februar

"Grosse Stimmen und opulente Ausstattung ... James Conlon dirigiert die Vorstellung mit einem scheren Gespür für dramatische Kontrastwirkungen".

Vurdering (Szene): 3/5.

Vurdeing (Musik): 3/5.


International record review

2008 January

af

af

Robert Levine (musikanmelder)

2008 January

" The Hollwood-worthy production by set and costume designer Giovanni Agostinucci hosts a star-turn Traviata which will please almost everyone ... All the principals are good actors ... This is highly recommended".


High fidelity (Kbh.)

Årg. 39, nr. 8 (2006)

af

af

Mogens Wenzel Andreasen

Årg. 39, nr. 8 (2006)

"Her er menneskeligt, bevægende drama - næsten uden scenografi, så man koncentrerer sig helt om mimik og ageren. Og her er vi på højeste plan ... Instruktionen er enestående god ... Og så synges der, så man føler sig hensat til en anden og langt bedre verden".