"Ep'en rummer en længsel, vi ikke før har set hos Christine and the Queens. Selv om den sproglige barriere kunne risikere at skabe en afstand mellem lytter og musiker, taler følelserne forbi ordene, så vi er med hele vejen ... Og som sidste sang runger ud, er der ingen tvivl om, at Christine and the Queens stadig er en af de mest interessante elektroniske popartister, vi har nu til dags, og at hvis hun bliver ved i samme tempo og med samme autenticitet, ender vi med en artist på niveau med de helt store legender ... Med sine konstante skift mellem at vinde og tabe kampen til mørket rammer La Vita Nouva lige, hvor den skal og viser præcis, hvor stor en kunstner Christine and the Queens egentlig er".