Bøger / skønlitteratur til børn

Lad som om du er hjemme -


Beskrivelse


Billedbog. De tre søskende Lone, Peter og Anne mister deres forældre og kommer til at bo hver for sig hos familie. Men heldigvis kan de stadig mødes og trøste hinanden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. feb. 2009

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 24. feb. 2009

Jeg håber aldrig, at jeg får brug for at formidle denne bog til nogen, eftersom den handler om, hvordan en søskendeflok må klare sig efter, at deres forældre er døde. En billedbog til oplæsning og rigtig meget snak på skødet fra ca. 5 år.

Bogen er fransk og er en på en gang knugende og trøstende bog om, hvordan tre søskende bliver fordelt ved familien efter deres forældres død ved et ulykkestilfælde. Bogens fortæller er storesøsteren Lone, som uden at have følelserne uden på tøjet lidt nøgternt beretter om det at skulle bo i en ny familie, skifte skole, sorgen og savnet over forældrene og savnet af de to mindre søskende, som hun mest ser i weekenderne. Men selv om hun er trist, så klarer hun sig også med sin nye kærlige familie og nye venner. Bogens noget douche og slørede stregtegninger passer meget godt til den afdæmpede fortællestil og viser mange hverdagssituationer med indbyggede følelser uden at gå for tæt på. Bogens makkerpar er nye i Danmark.

Vibeke Marx har lavet Et hus til Hope (04/18), som har næsten samme problemstilling.

Man ville muligvis ikke løse sådan en situation på samme måde i Danmark, og her tænker jeg på det at skille en søskendeflok ad, som jeg næsten synes, er det mest hjerteskærende ved historien. Men uden at kende nok til sorgbearbejdning og børn rent professionelt, vil jeg mene, at man lidt henne i et forløb kan bruge den bog til en forløsende snak med børn i samme situation.