Forfatteren til denne kærligheds- og spændingstrivi er ny på dansk og kan stå på hylde med kolleger som Joy Fielding og Mary Higgins Clark. Bogen er udmærket skrevet og komponeret med et stigende spændingsforløb, men desværre også en smule for reportageagtig og uengageret i sine personer til at det helt store tårevædede spændingschok opnås. Historien handler om et barnløst ægtepar, som forventningsfuldt går i gang med reagensglasmetoden. Men konen udvikler snart en voldsom psykose, som sætter alt på spil. Hun bilder sig ind at hun og lægen er bestemt for hinanden, og hun kidnapper et spædbarn. Hendes mand er desperat, babyens mor ikke mindre, og de to må så støtte hinanden. Den dramatiske nedtælling til den ulykkelige finale kører sideløbende med tilbageblik på ægteparrets tilsyneladende lykkelige forhold og året med barnløshedsbehandlingerne. Det er et, om end mindre, problem, at der ikke er tydelig grafisk adskillelse mellem de to fortællingsforløb, så man skal læse nogle linier ned, før man kan vide om man er i fortid eller nutid, og hos den ene eller den anden person. Men det går alligevel, og efter et par timers intensiv sidevenderi føler man sig trods indvendingerne både godt underholdt og lettere rystet.